NYT 2 - August 2019

nyt fra formanden

Kære Medlemmer

Sæsonen på Frilandsmuseet er skudt i gang til glæde for alle besøgene på museet, herunder ikke mindst alle de som har valgt at være medlem af Frilandsmuseets Venner.

Selv om museet har fået tilnavne ”Det Gamle Danmark” kan man ikke andet end sige, at der er ”nye tider” på Frilandsmuseet. Nye stier, nye bygninger der færdiggøres og ændres samt masser af nye aktiviteter i støbeskeen, herunder ikke mindst en gentagelse af sidste års succes ”Frøsnapperfestivalen”.

I mit indlæg her vil jeg primært rette fokus mod vores generalforsamling i april måned. 

På generalforsamling kunne vi fra bestyrelsen berette at medlemstilgangen i Vennerne er inde i en positiv udvikling. Ultimo april var der ca. 830 medlemmer. Tallet er nu 940. det er fantastisk positivt i en tid, hvor bevillinger strammes og museet i langt højere grad skal kunne opretholde drift, vedligeholdelse og udvikling gennem evnen til at skabe egne indtægter. Netop i denne situation bliver der i endnu højere grad brug for at Vennerne bliver i stand til at yde støtte til museet. Og jo flere medlemmer vi er, jo større bliver mulighederne for at medvirke til at støtte museet.

På generalforsamlingen var vi også så heldige at få indvalgt to nye medlemmer i foreningens bestyrelse. Det drejer sig om Cecilie Rubow og Henrik Brade. De vil begge på hver deres måde kunne bidrage til den fortsatte udvikling af foreningen og foreningens samspil med museet og med medlemmerne. Et stort velkommen skal lyde til Cecilie og Henrik.

Vi er nu også gået helt over til at kommunikere via vores hjemmeside, hvad enten det er ”NYT” eller andre løbende meddelelser, fx påmindelser om arrangementer. Jeg skal derfor opfordre til, at man får registreret sin mailadresse, så vi rammer flest mulige medlemmer når vi sender noget ud. Se andetsteds i denne udgave at ”NYT”.

Som led i vores større fokus på hvert år at kunne yde museet støtte og for ikke at være en reel konkurrent til museets egne salg af årskort mv. var et væsentligt emne på generalforsamlingen fastsættelse af niveauet for kontingent i den kommende år. 

Vi diskuterede to modeller 1) fastholdelse af kontingentet, med den konsekvens, at man som medlem kom ind til halv pris 2) forøgelse af kontingentet, med den konsekvens, at vi kan fastholde den kendte model med ”gratis” adgang. Der var mest stemning for den sidste model ud fra devisen, at man ikke betaler for at besøge en ven! I øvrigt er kontingentet ikke hævet i omkring 10 år.

Fra 2020 hæves det årlige kontingentet således som følger: 150 kr. for unge under 30, 300 kr. for enkeltmedlemmer, 450 for parmedlemmer og 1250 kr. for et firmamedlemsskab (som giver adgang til to personer, der fremviser kortet). Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Vi håber at disse satser vil give anledning til at fortsat højt og stigende antal medlemmer samtidig med at støtten til museet kan øges.

Bestyrelsen ønsker alle en rigtig god sommer.

Jes Damsted

Bonderøvsfestival i historiske omgivelser

For første gang nogensinde afholder Frilandsmusset ’Bonderøvsfestival’. Her kan moderne bonderøve, gør-det-selv typer og nysgerrige børn og voksne lære om livet på landet og de traditionelle håndværk.
Der er så yndigt ude på landet. Men hvad gjorde bønderne egentlig, før majetærskeren blev opfundet? Hvad kan vi lære af de gamle håndværk, og hvordan smagte kartoflerne dengang, man dyrkede dem selv? Det kan du finde ud af, når Frilandsmuseet slår dørene op til Bonderøvsfestivalen, der finder sted fra den 6. – 11. august.

Det er første gang, at Frilandsmuseet afholder festivalen, der både henvender sig til dedikerede bonderøve, og alle dem der bare er nysgerrige og måske har en lille urtehave på terrassen eller tre høns i baghaven.

”Vi har nogle af de dygtigste håndværkere herude på Frilandsmuseet, som har en erfaring og viden, vi gerne vil udbrede. Samtidig vil vi gerne vise et bredt publikum, hvordan nogle af håndværksmetoderne fra gamle dage også kan bruges i dag, hvor bæredygtighed spiller en stor roller,” siger Peter Darger, der er kunstnerisk leder på Frilandsmuseet og en af initiativtagerne til Bonderøvsfestivalen. 

Bæredygtighed og Morten Korch 

I løbet af de fem dage, Bonderøvsfestivalen varer, vil museets håndværkere introducere de besøgende for mange af de metoder, som bønderne brugte tidligere. Der vil blive bygget, tækket, muret og malet, og der vil også være mulighed for selv at prøve kræfter med de forskellige håndværk. 

Derudover vil der være mulighed for at malke en ko, klippe får og ride på ponyer. Man kan også smage på de forskellige afgrøder, når Smag for Livet inviterer på eksperimenter og smagsprøver. Her vil smagsforskere og smagsformidlere stimulere alle dine fem sanser og gøre dig klogere på din mad.

Rammen for festivalen er inspireret af FNs verdensmål for bæredygtig udvikling, og arrangørerne håber at kunne introducere landbrug og bæredygtighed gennem en blanding af leg, læring og underholdning.

I museets historiske gårde vil der være teater og fællessang med nogle af Morten Korchs klassikere, og har man lyst til at dyste med sin familie eller afprøve sine færdigheder som bonde, er der hver dag et tætpakket program med masser af forskellige aktiviteter. Blandt andet kan man deltage i kageworkshop og tovtrækning eller se, hvem der kommer først igennem den 140 meter lange halmballeforhindringsbane.

Aktiviteter

Hæng ud med håndværkerne 

• Der bygges, tækkes, mures og males. Det vil være mulig at prøve kræfter med håndværket selv, da vi mangler jeres hjælp med at opføre et nyt hønsehus. 

• Møllens vinger sættes på Karlstrupmøllen

• Dyst med din familie og se hvem der er hurtigst til at slå søm i eller til at kaste med gummistøvler og neg og andre sjove håndværkerlege. 

Morten Korch teater

• Er der noget mere landligt og idyllisk end Morten Korch? Som underholdning til bonderøvsfestivalen vil det være muligt at opleve nogle af Morten Korchs klassikere blandt museers gamle gårde. Der vil blive sunget er du dus med himlens fugle langs landevejen og vi ser gerne, at gæster synger med. 

Smag dig vej fra jord til bord

• Hvor kommer maden fra? Hvorfor smager maden, som den gør? Og hvordan smager DU? Smag dig til svarene, når Smag for Livet inviterer på leg, eksperimenter og smagsprøver – fra jord til bord. Her vil smagsforskere og smagsformidlere stimulere alle dine fem sanser og gøre dig klogere på din mad.

• 
  Smag for Livet er et tværfagligt, landsdækkende forsknings- og formidlingscenter. Målet med Smag for Livet er at indsamle viden om smag og formidle den videre, så børn, unge og voksne kan bruge smagen som en ressource for et godt liv. Smag for Livet er støttet af Nordea-fonden.

 
Klimakysset

• Klimakysset er et projekt som sætter klimaforandringer på dagsordenen på en ”spiselig” og underholdende måde for børn og unge. Til bonderøvsfestivalen kan man deltage i et kreaværksted, naturskattejagt og klimatalk i børnehøjde med vejrværten Nina Bendixen. 

• Jesper Søvndal, der er kendt fra det populære tv-program Bagedysten, gæster også museet sammen med Klimakysset. Her vil han lave jordklode-kager, som børnene selv kan pynte. 

140 meter lang halmballeforhindringsbane

• Dem, der er vokset op på landet, kender til glæden, der kommer ved at kun lege på halmballer. Efter en stor succes med en forhindringsbane til påske har vi nu udviklet en halmballeforhindringsbane, hvor der skal svindes, klatres, kravles og hoppes forbi møller, bagved gårde og igennem gårdspladser. 

Er du dus med dyrene?

• Alle sanserne kommer i brug 

• Gæt en lort

• Kaninhop

• Ponyridning

Mad

• Jeg foretrækker at kæmpe mod kålfluer, når jeg rengør kålen, fremfor brug af sprøjtegift” (Jens Hansen, Livsnyder og Bonderøv)

• Lokale råvarer tilberedt med kærlighed og kreativitet 

• Jens Hansen, Livsnyder og Bonderøv forvandler sæsonens råvarer til lækre klassiske retter i luksusudgaver. Der er fokus på lokalproducerede, biodynamiske råvarer fra Stevns, som er dyrket på bæredygtig vis, med omtanke og kærlighed for naturen. Vi vægter det gode dyreliv og naturens frugt og grønt uden tilsætningsstoffer.

• Vi er en del af Partnerskabsprogrammet på Stevns, og FN’s 17 bæredygtighedsmål er et pejlemærke for os. Vi anvender bambustallerkner og træbestik, som er naturligt nedbrudt i løbet af 60 dage. 

• Frilandmuseets landkiosk langer også lækre økologiske pølser over disken samt en ny pølse fra den lokale slagter. Der vil være Frem sodavand, special-øl og en øl, der på traditionel vis er blevet brygget i frilandsmuseets hus fra Stenstrup. 

Frøsnapperfestival 
23.07.19 - 04.08.19

Til sommer vender Orla Frøsnapper, Lille Virgil, Smeden og alle de andre rødder tilbage når vi gentager publikumssuccesen Frøsnapperfestival – en farverig, fræk og finurlig uge i museets stationsby.

I Frøsnapperbyen kan I opleve 70'erne igennem Ole Lund Kirkegaards klassiske børnebøger – denne gang med Gummi-T! Du finder også cirkusartister, næsehornet Otto, voksne der laver underlige ting og masser af 70'er stemning. 

Her kan I bygge jeres eget hus med træbrædder ligesom lille Virgil, male på plankeværket, skyde på mål efter den svenske målmand, lege dåseskjul med Orla, lave kartoffeltryk, batik-farve jeres egen t-shirt, spille banko i forsamlingssalen og meget, meget mere. 

Kom og vær med, når 1970’ernes børneunivers folder sig ud.

#KagerFraDragholt

Velkommen til mit lille univers, der hedder #KagerFraDragholt. Alle de kager jeg laver er original opskrifter, primært fra 50érne og 60´erne, eller opdateret gamle opskrifter der passer ind i nutidens smag, ovnvarme og ingredienser.

Faktisk har jeg ikke altid været glad for at bage og gjorde det kun når jeg var tvunget, f.eks. når jeg inviterede til fødselsdag, men for ca. 10 år siden ændrede det sig. Det skyldes udelukkende en cup cake, min veninde havde lavet og jeg tænkte, ”det må jeg kunne gøre bedre og pænere”.

Så hele min kagekarrierer startede med cup-cakes i alle afskygninger, dernæst store kager med fondant, indviklede mousser og farvede smørcreme og folk var glade for dem og spiste lidt ekstra. Det begyndte at kede mig, for ja de var fine og smagte godt og det var det. For omtrent et år siden, fik jeg en åbenbaring, da jeg kom i tanke om en kage min mormor plejede at bage da jeg var barn, en ’Bedstefar med skæg’, jeg fandt en opskrift på internettet og det var fantastisk at sætte tænderne i den. Den kage bragte mig tilbage til min barndoms somre i stationsbyen Glumsø, med solskin og bare tæer og det fik mig til at tænke, at jeg kunne sætte andre i den samme tilstand.

Jeg bager nu kun ”gamle” kager, nogle gange med islæt af det moderne, og det gør jeg fordi folk jeg serverer kagerne for, bliver glade og kommer i tanker om gode minder og oftest barndomsminder, sjovt nok er kage næsten altid forbundet med gode minder. Frilandsmuseet søger autensitet, ligeså gør jeg, for det får de gode minder og de gode historier frem i folk.

Sukkerbrødskage med snasket fyld

Sukkerbrødskage har man bagt i flere hundrede år og den er ret enkel. Det der gør denne kage speciel og lækker, er det du fyld du vælger at lægge imellem. Den kan varieres i det uendelige med cremer og mousser, frugt og bær og er en form for lagkage og det er kun din fantasi der sætter grænser for kagens udtryk. I denne opskrift, har jeg fokuseret på at holde den enkel og retro-agtig.

Dej:

• 300g mel

• 250g sukker

• 6 æg

• ½tsk. bagepulver

• 1 nip salt

Fremgangsmåde:

Skil blommer fra hvider i hver deres skål og lad det få stuetemperatur.

Pisk de 6 æggeblommer og sukker til en luftig masse. Tilsæt saltet til æggehviderne og pisk dem stive og vend dem forsigtigt i ægge/sukker-massen. Sigt mel og bagepulver i af flere omgange og vend det forsigtigt, så de ikke slår luften ud af hviderne. Hæld det i en smurt springform 24diameter og bag ved 175 grader i ca. 50 min.

Når kagen er afkølet deles den i 2 eller 3 bunde og lægges sammen med noget lækkert, i denne opskrift bliver den lagt sammen med gammeldags smørcreme og hj. Rabarbersyltetøj.

Gammeldags smørcreme:

• 1dl vand

• 200g sukker

• 1 æggeblomme

• 250g smør

• 3tsk vaniljesukker
  

Fremgangsmåde:

Sørg for at smørret er blødt. Kog vand med sukker og lad det køle til fingertemperatur. Pisk smørret let med æggeblommen. Tilsæt siruppen i en stråle mens du pisker sukkerblandingen og dernæst vaniljesukkeret og pisk indtil det begynder at blive stift igen. Sæt det på køl.

Væde til bundene:

Du kan bruge alt hvad du kan li´. Saften fra en citron en appelsin eller en dessertvin såsom Amaretto eller hvad med lidt rom. Du skal bruge ca. 2-3spsk til hver bund

Sammenlægning af kagen:

På billedet har jeg delt bundende i 2, men næste gang vil jeg dele dem i 3, da jeg godt kan lide en snasket kage. Jeg lægger det samme fyld mellem hvert lag. Først skal bundene vædes og jeg har brugt Amaretto, der næst tilføres smørcremen, jeg har brugt en sprøjtepose da det er nemmere at styre slagets gang, som fordeles i begge lag og ovenpå smørcremen lægges et godt lag rabarbersyltetøj.

Ovenpå kagen, har jeg brugt glasur, lavet af flormelis, Amaretto, lidt farve og kogende vand.

Bon appetit!

Bagehus fra Elstrup på Als

Under opførelse på Frilandsmuseet i 2019/2020

De fynske huse og gårde danner rammen omkring forten med gadekær og tingsted. Smeden, husmanden, træskomageren, storbonden, deres huse og gårde og senest præsteenkesædet fra Stenstrup danner rammen om landbyens forte. Forten var centrum i landsbyen og er det tilsvarende på Friland, et centrum i denne del af museet. Vores gæster tager ophold her, og naturligt er det her museet griber vores gæster med historiefortælling, skuespil og leg. 

Det er dette landsbymiljø vi gerne vil forstærke med et sidestræde ved Stenstruphuset. Et lille ”Kirkestræde” udgjort af en stensat ”kirkegårdmur” over for præsteenkesædet fra Stenstrup, hvor kirkestalden fra Ærø tænkes genopført op ad.  Genopført eftersom stalden tidligere har været opført på museet lige om hjørnet ved Dannemare. I tilknytning til kirkestalden vil der blive opført et bagehus fra Als. 

Begge bygninger repræsenterer som type og funktion, en slags tidlig andelsbygninger.  Dvs. fælles bygninger der dækker et fælles behov. Stalden for menighedens kirkegang og bagehuset det daglige brød. Museet vil gerne have disse funktionsmæssige fællesbygninger repræsenteret i vores bygningssamling, men samtidig også indrette dem til funktionsbrug ift formidling og betjening af vores publikum. Servicefunktionerne i bagehus er så oplagte ift, at kunne betjene og friste vores publikum med friskbagt brød, straks de er ankommet til museet og gør ophold på forten. Kirkestalden skal nok have en karet eller to stående og måske med heste i stalden til at spænde for kareten til en tur rundt på museet, men hertil ser vi, at nogle af kirkestaldens fag skal indrettes med logistik funktioner. Det er driftsfunktioner der gør det muligt, at der kan bages i bagehuset og vores gæster kan bænke sig til en hyggestund med kaffe og friskbagt brød og således blive klar til en hyggelig og engagerende tur på Frilandsmuseet. 

Bagehuse på Friland

Et bagehus er en slags bryggers, hvor der ud over brygning af øl, brænding af brændevin og afvikling af storvasken også blev bagt brød i bageovnen. Bryggerset er sædvanligvis en integreret funktion, et integreret rum i de traditionelle stuehusplaner for bondegårdene i Danmark, men vi træffer dem af og til udtrukket af planen som selvstændige bygninger – som bagehuse. 

Bagehuset, der er under genopførsel på Frilandsmuseet, er fra Elstrup på Als. Der er ikke noget eksakt årstal for bygningen, men det er formentlig opført omkring 1800, og opført af genbrugstømmer fra et betragteligt ældre bindingsværksbygning med knægte og skråstivere. Bygningen er fire fag lang, tre fag dyb og som nævnt i sin helhed næsten opført i genbrugstømmer af eg, og aht brandfaren forsynet med valmet tegltag. Planen er enkel – ildsted, gruekedel og bageovn i de to bagerste fag inkluderet med huggehus for brænde til ildstederne, og de to forreste fag rum til arbejdsprocesserne, og her ligeledes afsløret et lille rum til hønsene og æggene til bagningen.

Iht historikeren Peter Dragsbo ses der på Als, under indflydelse fra Holsten fra slutningen af 1700 årene, ofte fritliggende bagehuse ved de sydøstlige gårde i Sønderjylland. En tradition der holde fast i det sønderjyske helt frem til slutningen af 1800 årene. Men bagehuse er ikke alene et sønderjysk fænomen. På Frilandsmuseets bornholmske Damaskegård er bagehuset ligeledes fritliggende, og i det lille karetmagerhus fra Borre på Møn, var den ældste del af stueplanen et lille trefags bolighus med en kæmpe bageovn. Formentlig hvad vi i dag vil kalde et bageri med bolig, og igen en variation på museets hedegård, Kølvrå, hvor selve bageovnen er trukket ud af huset og placeret ude på marken godt dækket over og isoleret med hedetørv. 

Med bageovnen fritliggende på marken er vi inde på årsagen til separeringen af bagehuset – brandfaren ved ildfunktionerne til bagning, brænding, brygning og kogningen til storvasken. I middelalderens byer var disse funktioner separeret boligen og placeret i selvstændige, såkaldte ildhuse på gårdspladsen, og set i nordisk perspektiv var ildhuset langt op i tid det eneste opvarmede rum, som først op i 1800 årene blev sammenbygget med boligbygningerne. På Friland kan denne sammentrækning af bolighus og ildhus ses i både Tvillinggården fra Skåne og i Hallandshuset.

Væven på lundagergården

Kig forbi Lundagergården hvor håndarbejdslauget sidder og væver på væven i korsstuen. Der er nogle meter trend tilbage som skal væves til et fint stykke hvid/blåt hør som kan bruges til forklæder eller håndklæder. Derefter sætter håndarbejdslauget en trend på som skal bruges til at væve nutidige fortolkninger af olmerdug som bliver syet til tasker, puder, toilettasker m.m. Håndarbejdslauget bemander ikke væven regelmæssigt, men I kan altid beundre det som sidder på væven.

Har du lyst til at hjælpe?

 Har du også lyst til at hjælpe med at give gæsterne en endnu bedre dag på Frilandsmuseet?

Vi har nu omkring 150 frivillige på Frilandsmuseet fordelt på 9 laug. Nogle laug kommer hver uge, nogle kommer i udvalgte weekender, søndage eller ferier alt efter hvad lauget har mandskab til. Laugenes vigtigste opgave er, at berige gæsternes besøg på museet ved at fortælle gode historier, invitere dem til at prøve spændende historiske arbejdsopgaver og hjælpe med de spørgsmål gæsterne har – med andre ord, give dem en rigtig god oplevelse og lyst til at komme igen. De frivillige fortæller om møller, haver og biavl. De formidler livet i begyndelsen af 1800-tallet i Stenstruphuset og madlavning i herregårdskøkkenet anno 1910. De demonstrer mange former for håndarbejde og de viser hvordan man fremstiller en kniv og inviterer til at være med. Smedene står i Rynkeby smedjen og viser hvordan metaller blev forarbejdet. De hjælper også med at sælge fra butikken i Stadager brugs og som noget nyt har vi oprettet et festivallaug som hjælper til ved festivalerne i påsken, i sommerens højsæson, i efterårsferien og i juleweekenderne. De fleste af de frivillige i Festivallauget er med i et af de andre laug, men har også lyst til at hjælpe med de særlige aktiviteter i festivalerne som f.eks. at lave viklebatik, samle sæbekassebiler, hjælpe med på byggelegepladsen, assistere med at klippe julepynt eller skabe uhygge til Halloween. Vi har også brug for hjælp med at sælge pølser, popcorn, slik og is, lune suppe til de frivillige, uddele dagsprogrammer og meget mere. Vi har brug for rigtig mange i Festivallauget, da det er travle dage med en masse glade gæster.

Læs mere på frilandsmuseet. Her kan du finde kontaktoplysninger på laugene. Det er en god idé at tage fat i laugets frivillige tovholder som kan fortælle om laugenes arbejde. Du er også altid velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Anja Jørgensen på frivilligkoordinatoren@natmus.dk eller på anja.jorgensen@natmus.dk 

Vedr. Fysisk blad i 2019

I forlængelse af vort arbejde med omlægning af bladet, henledes opmærksomheden på, at bladet fra 2019 alene udkommer elektronisk, og kan hentes på hjemmesiden www.frilandsmuseetsvenner.dk.

Medlemmer, som ikke har mulighed for at læse bladet digitalt, tilbydes at hente en fotokopi af bladet hos:

Advodan Lyngby
Toftebæksvej 2, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby