NYT 2 - Juli 2017

Nyt fra formanden

Sommeren er allerede godt i gang og allerede før dette blad bliver udsendt er studenterne sprunget ud. De er blevet fejret og er blevet bragt rundt til samtlige forældre i køretøjer hyret til lejligheden. Musikken er høj og ligeså er humøret. De fleste synes dog alligevel det er en dejlig tradition, når de unge studenter kører rundt, og gør alt hvad de kan for at skabe opmærksomhed omkring sig.

Vi har også overstået Sankt Hans, og Midsommervisen har lydt over det ganske land, hvor folk har været samlet om alle den mange Sankt Hans bål. Også denne dag er der mange, der har faste traditioner, som holdes i hævd år efter år.

”Vennerne” har allerede afholdt et arrangement, ”Rømø og den (h)vide verden i 1700 tallet. Hvor Christina Folke Ax fortalte om livet på Rømø, med fokus på kvindernes position i samfundet, økonomi, materiel kultur og hvad det var for en verden befolkningen var en del af. Det næste arrangement eksklusivt for medlemmer af ”Vennerne” er den 17 august kl. 17-18.30, hvor biolog og gartner Olav Egelund vil tage deltagerne på havevandring i de Østdanske haveanlæg. Glæd jer også til et arrangement med Frilandsmuseets Møllerlaug d. 16 september.

Vær i øvrigt opmærksom på alle de andre aktiviteter på Frilandsmuseet, som f.eks. Leksikonhuset, bondens dyr og muligheden for at møde museets frivillige. Se kalenderen her.

Når du alligevel går ind på hjemmesiden for at se kalenderen så tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev. Det betyder at vi samtidig får din e-mail adresse, hvilket er en stor fordel, hvis vi ønsker at kommunikere med medlemmerne imellem udsendelse af NYT. Du gør dig på den måde også klar til fremtiden. Som vi tidligere har meddelt, arbejder vi på, alene at sende elektroniske nyhedsbreve ud. Vi øver os indtil næste forår, og vil herefter gøre status. Fordelen ved kun at sende elektroniske nyhedsbreve er, at vi sparer porto, og dermed også øge muligheden for at Frilandsmuseets Venner kan yde økonomisk bidrag til museets aktiviteter så som opførelse og vedligeholdelse af bygninger, herunder bygningsdele og udstyr.

Inviter venner og bekendte en tur på Frilandsmuseet. Og husk særligt, at de bliver udstyret med vores nye hvervefolder, som netop er blevet færdig. I samarbejde med museet, er det nu muligt at melde sig ind i Vennerne ved indgangen til museet og komme ind gratis samme dag.

HUSK AT TILMELDE DIG NYHEDSBREVET, HER.

Fortsat god sommer.

Jes Damsted

GENERALFORSAMLING
I FRILANDSMUSEETS VENNER

Generalforsamlingen den 27 april 2017 var indkaldt med følgende dagsorden:

• Valg af dirigent
• Bestyrelsens beretning
• Forelæggelse af det reviderede regnskab
• Eventuelle forslag
• Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
• Valg af bestyrelsesmedlemmer
• Valg af revisor
• Eventuelt

Selskabet formand Jes Damsted bød velkommen til generalforsamlingen. Der var fremmøde fra 20 medlemmer.

Ad 1: Valg af dirigent

Formanden blev enstemmigt valgt til dirigent. Dirigenten startede med at konstatere, at generalforsamlingen indvarslet i overensstemmelse med vedtægterne, hvorfor generalforsamlingen også var beslutningsdygtig.   

Ad 2: Bestyrelsens beretning

Bestyrelsens beretning for året 2016/17 blev forelagt. Udover en gennemgang af årets aktiviteter samt en omtale af, at Selskabet har 690 medlemmer, lød der også en tak til tidligere formand Bent Knie Andersen, for hans store indsats gennem mange år. Selskabets nye hjemmeside www.frilandsmuseetsvenner.dk, som over tid skal være kommunikationskanalen til medlemmerne blev endvidere omtalt. Til sidst takkede bestyrelsen medarbejderne på Frilandsmuseet for at støtte op om Frilandsmuseets Vennners arbejde.

Beretningen kan ses i sin helhed på hjemmesiden www.frilandsmuseetsvenner.dk.

Ad 3: Forelæggelse af det reviderede regnskab

Kassereren fremlagde det reviderede regnskab, der tillige uddeltes til de fremmødte medlemmer. Selskabet resultat for 2016 var et overskud på kr. 41.467. Egenkapitalen udviste kr. 185.980, mens balancen udgjorde kr. 322.555.

Regnskabet var revideret af revisionsfirmaet Christensen Kjærulff, som havde forsynet regnskabet med en blank revisionspåtegning.

Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.

Ad 4: Eventuelle forslag

Der var ikke indkommet forslag

Ad 5: Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent

I overensstemmelse med indkaldelsen til generalforsamlingen foreslog bestyrelsen fastholdelse af den nuværende størrelse for kontingentbetaling.

Ad 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer

Der var ingen bestyrelsesmedlemmer på valg.

Ad 7: Valg af revisor

Revisionsfirmaet Christensen Kjærulff genvalgtes enstemmigt til Selskabets revisor. 

Ad 8: Eventuelt

Museumschef Peter Henningsen fortalte kort om de orienterede kort og de seneste aktiviteter på Frilandsmuseet.

Generalforsamlingen blev hævet kl. 20.15

Saa aabner Stadager Brugsforening igen!

Fra d. 27. juni til d. 13. August fra Kl. 11-16 holdes Frilandsmuseets Brugsforening aaben. 

Igen i Aar kan De forvente at finde de fineste Varer til den bedste Pris.

Vi tilbyder et bredt sortiment inden for søde Sager, Drikkevarer- kolde og varme og, som noget helt nyt, har vi indgået en Aftale med et Ismejeri og er stolte over at kunne tilbyde Iskrem på Pinde.

De kan som altid forvente en Prima Ekspedition af vores veloplagte Ansatte.

I Forsamlingssalen kan De finde ly for Sol eller Regn og se et Sammenklip af Ugerevyen Danmark fra 1940’erne samt en lille Film om Køge: ”Husker De Køge for 25 Aar siden” fra 1921-1940. Venligst stillet til Rådighed af Statens Filmcentral – Danmark paa Film.

Vel mødt!

I SANSERNES VOLD
KOLONIALESPOR PÅ BONDENS BORD
 

”Møllen går amok!” er en ny bog for børn i 4. til 6. klasse om kornmølleriet i Danmark omkring 1880’erne. Det er første gang, der udgives en kulturhistorisk bog for børn, som handler om fremstillingen af mel i vand- og vindmøller i gamle dage.

Museumsinspektør Boum Pyndiah fra Frilandsmuseet er etnolog og molinolog. Han har tidligere udgivet bogen ”Først til mølle …”, som behandler kornmølleriets forløb i perioden 1825 til 1900 i Danmark. Bogen egner sig også som undervisningsmateriale til blandt andet større elever i folkeskolen.

Boum Pyndiah har brugt sine 40 års erfaringer fra molinologien til at formidle viden om kornmølleriets historie i en børnevenlig fortælleform sammen med forfatter Christine Tjalve, som er cand. mag i litteraturvidenskab og antropologi, som bl.a. har udgivet romanen ”Ræven har sin hule”.  Efter flere kreative samtaler om temaet blev Christine og Boum enige om at formidle viden om kornmølleriet for børn i romanform. Opgaven blev finansieret af midler fra Selskabet Danske Møllers Venner.

Historien foregår omkring 1880’erne på Ellested Vandmølle og de øvrige mølletyper, der befinder sig på museet er også nævnte. Museet har nemlig Ellested vandmølle fra Fyn, en stor hollandsk vindmølle fra Fuglevad, en stor stubmølle fra Karlstrup, en lille stubmølle fra Læsø, en lille vandmølle fra Bornholm, en skvatmølle fra Færøerne og en skvatmølle fra Småland. Fordelen ved at anvende Frilandsmuseet som location er, at man som læser ikke behøver at rejse flere steder i Danmark for at fordybe sig i de forskellige typer af møller. Men man skal ikke være på Frilandsmuseet for at få udbytte af bogen.

Når man i dag besøger de mange velbevarede møller i Danmark, er der dygtige og driftige formidlere, som fortæller om livet i møllerne på landet i gamle dage. Netop her savnes der også en stemning af et hushold; en fornemmelse af familieliv og aktiviteter i og omkring møllerne, med gode og dårlige oplevelser.

Målet med børnebogen, at man i en fængslende fortælling bidrager med nyttige oplysninger om de mange idealer, temaer og facetter, der eksisterede i en tid, hvor melfremstillingen var en længerevarende proces bestående af utallige regler, anordninger, konkurrence samt tro og overtro, der var en uundværlig del af dagliglivet. Hændelserne i bogen er baseret på empiriske data fra adskillige arkivalier, og rummer alvor, drama, faglighed og kærlighed. Bogen er illustreret af Susanna Hartmann.

Med udgangspunkt i ”Møllen går amok” er der udarbejdet undervisningsmateriale, som ligger på Nationalmuseets hjemmeside. Bogen blev udgivet af forlaget Tøkk på ’Dansk Mølledag’ søndag d. 18. juni ved vandmøllen fra Ellested på Frilandsmuseet.

Boum Pyndiah

Frilandsmuseets Køkkenlaug

Fedtemad, knapost, ølkoldskål, ruskomsnusk, vrøvl, krustader er blot nogle få eksempler på, hvad man kan smage i køkkenet på Fjellerup Østergård, Frilandsmuseets lille herregård.

Køkkenlauget inviterer indenfor de fleste weekender i skolernes sommerferie, så museets gæster kan opleve en lille del af livet i et stort køkken på landet for ca. 100 år siden. Der er også åbent køkken i påsken og de øvrige af forårets helligdage og småferier, og selvfølgelig til jul.

Det første, der møder gæsterne, er duften. Duften af brændekomfur og nybagte småkager og måske medisterpølse lavet fra bunden eller kylling med friske asparges fra haven når helt ud på gårdspladsen og kan godt lokke gæsterne indenfor i køkkenet. Her er medlemmer af Køkkenlauget i fuld gang med at lave mad til gårdens herskab og folkehold.

Inde i køkkenet møder gæsterne 3, måske 4, af laugets medlemmer iført tøj fra omkring 1910: lange skørter, hvide snipper om håret, hvide forklæder, grovforklæder så de hvide ikke bliver snavset til af sod fra komfuret eller stænk af nylavet syltetøj, og hvis det er koldt strikkede sjaler.

Her i sommertiden leverer køkkenhaven friske grøntsager og frugter. Køkkenpigerne begynder dagen med at tænde op i komfuret og så gå i haven for at plukke. Kærnemælken til knaposten skal hældes op, og så er vi i gang.

Hvem er så køkkenpigerne i køkkenlauget? Vi er en flok frivillige madenthusiaster med interesse for historie og gamle kogebøger. Vi elsker at lave mad og afprøve nye ”gamle” opskrifter og metoder, og vi elsker at fortælle museets gæster om det, vi laver. Vi er meget forskellige med hensyn til alder og baggrund, og vi har et dejligt fællesskab, hvor vi supplerer hinanden på bedste vis. Vi har vidt forskellige køkkenerfaringer, det er interessen, der er drivkraften; man kan lære at lave medisterpølse og rabarberrosiner, hvis man har lyst.

Hvad laver køkkenpigerne i Køkkenlauget? Vi laver årstidens retter, som de blev lavet omkring 1910. Vi laver nogle af de retter herskabet spiste og nogle af de retter, folkene fik serveret i folkestuen. Vi har både tarteletter, høns i asparges, trifli med portvin, rombudding, lagkager og søbekål, sagosuppe, grønlangkål og øllebrød på menuen.

Vi laver som sagt mad der følger årstiden. Fra Store Bededag til og med Pinsen har vi nydt godt af havens asparges (herskabsmad) og rabarber, nu kommer alt det andet grønne i køkkenhaven, hvor der dyrkes alt, hvad en køkkenpige kan ønske sig, og alt er gamle sorter, der også blev dyrket for 100 år siden. 

Køkkenlauget viser også, hvordan man opbevarede frugt og grønt før fryseren holdt sit indtog, dengang man var afhængig af at have et forråd. Derfor sylter og henkoger vi både bær og grøntsager, vi laver saft, og vi sørger for forråd af tørrede ærter og bønner.

I denne sæson har Frilandsmuseet fokus på salget af de Vestindiske Øer i 1917. Det har vi så også i Køkkenlauget. Vi viser hvilke varer, der blev importeret ikke blot fra Vestindien, men også fra de andre tidligere danske besiddelser, så der vil blive bagt mange kager med rørsukker, fra det mørkeste muscovadosukker til det lyse raffinerede rørsukker, der vil blive brugt masser af krydderier og rosiner i kager, og vi vil nok også have rombudding på menuen en enkelt gang eller to. 

Hvordan besluttes det, hvad der skal laves? Til jul og påske følger Køkkenlauget traditionerne, resten af sæsonen er det i høj grad havens afgrøder, der bestemmer. Vi laver næsten hver gang en frokostret eller middagsret, meget tit for at vise en tilberedelsesmetode og fortælle om den, og så er der altid lyst og tid til kager og andet bagværk.. Man kan sagtens starte dagen med at sidde på bænken med en kogebog og lade sig inspirere, og om ikke andet kan man jo lave en gang vrøvl eller ingenting (her skylder jeg nok at sige at både vrøvl og ingenting er småkager).

Hvornår er Køkkenlauget i køkkenet? Køkkenlauget er som nævnt i køkkenet næsten alle weekender i skoleferien (undtagen d. 15. og 16. juli og undtagen d. 5.og 6. august). Man kan også møde os til Gamle Sorters Dage d. 23. og 24. september og igen i en efterårsferien weekend lige inden museet lukker. Til jul bager vi selvfølgelig de traditionelle småkager.

Anne Riemer, Frilandsmuseets Køkkenlaug.

H. C. Andersens eventyr på Frilandsmuseet

Denne sommer vil I som besøgende på Frilandsmuseet kunne møde Klods-Hans, Prinsessen på ærten, den lille havfrue, Kejseren med de nye klæder og mange flere, når I bevæger jer rundt i den del af museet, med fynske bygninger. I vil også på egen hånd kunne følge i H. C. Andersens fodspor og opleve den verden han voksede op i, og de ting han var omgivet af som barn, og som i høj grad virkede som inspiration for hans eventyr. 

Skæbnetro

Vi har på Frilandsmuseet en tradition for at lade litteraturhistorien og bygnings- og kulturhistorien gå hånd i hånd. Med H. C. Andersens eventyrskat skaber vi et fabulerende univers, hvor man kan opleve den kontekst fortællingerne blev skrevet i. Da Andersen voksede op, var der stadig enevælde i Danmark, og i bondesamfundet herskede en udpræget skæbnetro. Det betød, at hvert menneskes skæbne på forhånd var bestemt. Det ser man særlig tydeligt udtrykt i eventyret Klods-Hans, hvor det er den dovne og uduelige søn, der får prinsessen. I dag vil man måske tolke eventyret som historien om, at den mest innovative unge mand, der kunne kombinere en træsko, en krage og lidt mudder, får prinsessen. Men læser man eventyret med skæbnebrillerne var det egentlig forudbestemt, at Klods-Hans skulle have prinsessen. De to ældre brødre kunne være nok så belevne og lærde. De ville ikke kunne ændre på skæbnen: at en naragtig lillebror skulle have deres udkårne. Eventyret bygger videre på klassiske folkeeventyr, hvor det netop er den yngste og mest dovne søn, der alligevel ender med at få størst lykke. For skæbnen er ikke retfærdig. Og vi kan ikke ændre ved den. Ligesom det antal af børn en kvinde skal føde er forudbestemt – og derfor hjælper afholdenhed ikke. 

I eventyret om den lille havfrue, der stræber efter at blive menneske for at få sin prins og få en sjæl, møder vi den onde lykke. For kampen mellem det gode og det onde udspiller sig konstant i livet. Og man kan hente hjælp i den hvide magi, mens den sorte magi – der trodser skæbnen – bringer ulykke. Havheksens magi hjælper ikke den lille havfrue. Frarøvet sin stemme er det umuligt for hende at få prinsen til at forstå, at hun og ikke pigen i templet var prinsens sande redningsmand. I det afgørende øjeblik, hvor hun får muligheden for at dræbe den sovende prins, og dermed redde sig selv, afstår hun fra det, og derved accepterer hun sin skæbne og bliver belønnet ved efter 7 år hos luftens døtre, at få en sjæl så hun kan komme i himmerig. 

Kritik af magteliten

Et andet spor i H. C. Andersens forfatterskab er kritikken af magteliten og overklassen som kommer til udtryk i eventyr som ’Prinsessen på ærten’, ’Kejserens nye klæder’ og ’Nattergalen’. I datidens samfund havde man ikke ytringsfrihed som vi har i dag. Derfor er det med eventyrene muligt både at adressere børn og voksne igennem de umiddelbart så uskyldige fortællinger om prinser, prinsesser og konger. Ved at gøre prinsessen gul og blå efter en nat på tyve madrasser og tyve edderdunsdyner, får Andersen lavet grin med overklassen og deres livsduelighed. I ’Kejserens nye klæder’ er det dømmekraft og forfængelighed, der bliver taget under behandling og i ’Nattergalen’ er det evnen til at skelne det ægte fra det uægte, der debatteres.

Danskhed

H. C. Andersen brugte sammenlagt 15 år af sit liv på at rejse rundt i verden og kom både til Italien og Konstantinopel (Istanbul). Alligevel, eller måske netop på grund af sine observationer og oplevelser i eksotiske og fremmedartede steder, er han i den grad blevet en national digter. I perioden hvor man opbyggede nationalstaten er han med til at definere danskhed bl.a. gennem romantiske naturbeskrivelser og ved meget præcist at indfange karaktertræk hos danskerne. Året efter at vi fik den danske grundlov skrev han ’I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme/Der har jeg rod, derfra min verden går’ – en stærk hyldest til fædrelandet. I eventyret ’Den grimme ælling’ foldes fortællingen om at finde hjem til sig selv og til sin egentlige rod ud. Og den fortælling vil man kunne opleve i en musikalsk-mimisk version på Frilandsmuseet denne sommer.

Hvad kan jeg opleve

På Frilandsmuseet kan I hele højsæsonen (27.6 – 13.8) få udleveret et dagsprogram i billetsalget, hvor det fremgår hvor og hvornår I kan møde karakterer fra H. C Andersens eventyr og se forestillingerne. I kan også få den gratis gå-selv-tur: ’Der var engang en dreng… Syv stop i H. C. Andersens barndom’ hvor I kommer rundt til nogle af de fynske bygninger, som kan fortælle om hans barndom og opvækst.

Og det er ganske vist!

Anna Lawaetz, dramaturg, ph.d.