NYT 1 - April 2017

Nyt fra formanden

Foråret har indskrevet sig i kalenderen. Det betyder, at vi nærmer os tidspunktet for Frilandsmuseets sæsonåbning i 2017. Som traditionen byder, starter sæsonen med en forpremiere, idet museet holder åbent i påsken fra den 13. april til den 17. april kl. 10-16. Den 2. maj starter den egentlige sæsonen.

Flere medlemmer har formentlig allerede været på besøg på museet når vi den 27. april kl. 19.00 holder Selskabets generalforsamling i Frilandsmuseets Restaurant. Vi ved, mange medlemmer benytter lejligheden til at kigge forbi i påsken. Indkaldelsen til generalforsamlingen fremgår andetsteds i bladet.

Igen i år har vi fra Selskabets side i samarbejde med museet planlagt en række aktiviteter, som er eksklusivt tilrettelagt for medlemmer af Frilandsmuseets Venner. I kan se disse aktiviteter omtalt i kalenderen bagets i bladet. Vi håber, at I vil benytte jer af de planlagte tilbud.

Medlemmer kan vi ikke få nok af! Vi er derfor i gang med at udarbejde en ny hvervefolder. Hvervefolderen vil komme til at ligge dels ved Frilandsmuseets indgange. Vi håber, at den i endnu højere grad end den nuværende, vil appellere til gæsterne på museet, så de vælger at melde sig ind i Frilandsmuseets Venner. Dette gælder ikke mindst alle de børnefamilier, der besøger museet. Jo tidligere båndene til museet og Frilandsmuseets Venner knyttes, jo større sandsynlighed er der for, at vi kommer til at gense de unge både som gæster på museet og som medlemmer af ”Vennerne”, når de bliver nogle år ældre.

De medlemmer der mødte op til Vennernes julearrangement, vil muligvis huske, at det blev nævnt, at vi ville gå i gang med at se på, hvordan vi på sigt kunne nedbringe Frilandsmuseets Venners omkostninger til udsendelse af vores medlemsblad. 

Processen omkring omlægningen af bladet og informationsudvekslingen med medlemmerne er allerede i gang. Vi vil derfor i løbet af 2017 og formentlig også i starten af 2018 udsende medlemsbladet både i en papirudgave og en elektronisk udgave. Det blad som du sidder med i hånden er således også tilgængeligt på www.frilandsmuseetsvenner.dk. Herefter vil der blive foretaget en evaluering af forløbet, med henblik på den videre proces. Som skrevet har den igangsatte udvikling to formål: 

Det ene formål er på sigt at nedbringe omkostningerne til porto og trykning. Jo færre omkostninger vi anvender til dette, jo flere midler vil der være til det, der er vort fremmeste formål, nemlig gennem vore medlemmer at kunne medvirke som bidragsyder, sammen med eventuelle fondsmidler, ved Frilandsmuseets rejsning af bygninger, erhvervelse af bygninger samt til andre aktiviteter.  Håbet er således, at I som medlemmer vil bakke op om denne proces.

Det andet formål er, at vi i højere grad vil kunne kommunikere relevante oplysninger om arrangementer og at vi kan publicere relevante artikler og andet materiale på hjemmesiden. Det kommende års tid vil hjemmesiden være under indkøring. Alle opfordres til allerede nu at besøge siden og tilmelde sig nyhedsbrevet. I vil fremover få medlemsbladet direkte ind i jeres mailbox, ligesom I vil få en meddelelse når der er information fra Frilandsmuseets Venner, nye artikler og andet tilgængeligt på hjemmesiden. Planen er også at forsyne hjemmesiden med gode links til Frilandsmuseer i ind- og udland og andet med interesse for medlemmerne af Frilandsmuseets Venner. 

Vel mødt til generalforsamlingen torsdag den 27. april kl. 19.00

Jes Damsted

SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER GENERALFORSAMLING
Torsdag den 27. april 2017
I Frilandsmuseets Restaurant,
Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby

Dagsorden i henhold til vedtægterne

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
4. Eventuelle forslag
5. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt

Ad. Pkt. 5
Bestyrelsen foreslår fastholdelse af kontingentet

Ad pkt. 6
Ingen bestyrelsesmedlemmer er på valg

Ad pkt. 7
Bestyrelsen foreslår genvalg af Revisionsfirmaet Christensen Kjærulff

Bibliotek for landbokultur og søfart

Siden 2011 har vi på Frilandsmuseet arbejdet med digitalisering af landbo- og bygningshistorisk litteratur, der er relevant for museets fagområde. Senere er søfarten stødt til, da vi i 2013 overtog ansvaret for Nationalmuseets Fartøjssamling.

De digitaliserede tekster bliver løbende lagt i vores digitale bibliotek, som kan findes på Frilandsmuseets hjemmeside under fanen “Bibliotek for landbokultur og søfart”. Vi håber på, at få linket flyttet til Nationalmuseets hovedside under fanen “Digitale samlinger”. Dette er dog ikke sket endnu.

Det digitale bibliotek rummer i skrivende stund ca. 1000 tekster af forskellig art, hvilket kun er en lille brøkdel af den samlede danske landbo- og søfartshistoriske litteratur. Især den landbohistoriske litteratur er af så stor volumen, at det vil være illusorisk at tro, at biblioteket nogensinde bliver fuldstændigt. Det er dog heller ikke hensigten.

Hensigten med det digitale bibliotek har først og fremmest været at tilgængeliggøre faglige tekster i tidsskrifter, årbøger, pjecer, pamfletter o. lign., der er relevante for Frilandsmuseets virke, og som det kan være nærmest umuligt at finde frem til for den alment interesserede læser. Vi koncentrerer os derfor primært om digitalisering af artikler, eftersom det nemmere at finde frem til faglige monografier, f.eks. via bibliotek.dk. De faglige artikler forsvinder derimod hurtigt under radaren, og man skal nærmest være faglig specialist for at kunne finde dem.

Fordelen ved en digital database er flerfoldig: For det første er det nemmere for både os selv på museet og for den alment interesserede at finde læsestof om de emner, der har med museets arbejdsfelt at gøre. For det andet er det også en stor hjælp for de studerende, der gerne vil skrive opgave om landbohistoriske emner, at skaffe litteraturen. For ét er at vide, at litteraturen eksisterer, noget helt andet er at fremskaffe den. 

Det har altid været en tidkrævende proces at finde og bestille den mere specialiserede og relevante faglitteratur på vore biblioteker og ydermere er der det problem, at meget af den gamle litteratur slet ikke udlånes til hjemlån, fordi den efterhånden er blevet ret sjælden. Dette problem overkommer vi helt og aldeles ved at digitalisere litteraturen, således at den bliver frit tilgængelig for enhver, som derhjemme foran computeren kan fremfinde den og downloade den til udprintning eller læsning på skærmen.

Man vil stadig lede forgæves efter mange titler i biblioteket. Det skyldes, som nævnt, at ikke alt skal med, men i høj grad også, at det er meget tidkrævende at uploade digitale tekster til internettet. Først skal teksterne udvælges og findes og som oftest er man nødt til også at sprætte bøgerne op, således at siderne kan gå i en scanner. Når siderne er scannet, er de i princippet digitaliseret. Men herved stopper arbejdet ikke. Siderne skal også gennemgås i et billedredigeringsprogram, hvor de dels bliver rettet op, således at de bliver lige, de skal gøres lige store og ofte skal de også have tilført mere farve eller der skal fjernes pletter og overstregninger mm. Når dette er gjort, side for side, bliver filerne lagt i en PDF og siden kommer de ind i biblioteket.

Da der kun er os selv til at gøre dette arbejde, og da det gøres ved siden af vort almindelige arbejde, ja, så betyder det naturligvis, at digitaliseringen og publiceringen på nettet ikke sker så hurtigt, som vi kunne ønske det. Vi har stadig nogle tusinde titler liggende i vore computere, som venter på at gennemgå den nævnte redigeringsproces, før de er klar til nettet. Dette arbejde pågår løbende, men tager sin tid. Der vil sandsynligvis gå mange år, før vi kan sige, at biblioteket er nogenlunde fyldestgørende. Og så har jeg endda slet ikke nævnt arbejdet med rent teknisk at skabe og vedligeholde den database, der ligger bag biblioteket og som er hele forudsætningen for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Her har vi haft god hjælp af de IT-ansatte teknikere på museet, uden hvis hjælp vi ikke kunne klare os.

Jeg vil slutte med at opfordre alle interesserede til, at aflægge biblioteket et besøg og gå på opdagelse i de titler, som allerede er blevet lagt på nettet.

Peter Henningsen
Museumschef

 Den gamle pude

Det er ganske vist, Den gamle pude og de mange fjer.

Der var en gang en pude, nærmere bestemt en langpude i fin hvid og blåstribet hørlærred, kaldet bolster, med kvaster i hvert et hjørne. Puden havde set og hørt meget i sit liv, inden den blev foræret til Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby af en meget venlig museumsgæst. Puden var heldig, den blev udvalgt til, at blive udstillet på en af Frilandsmuseet fine gårde, nærmere bestemt gården fra Rømø. Her manglede en langpude i den pæne mellemstue med kompasset, sværdfisken og sengehesten.

Men først skulle puden så grueligt meget igennem før den kunne komme på plads i sine nye rammer.

På Frilandsmuseet er der tradition for, at når en olmerdugs- eller en bolsterdyne skal i udstilling i et hus eller opbevares på magasin, bliver den tømt for fjer. Gamle fjer tiltrækker skadedyr som møl. Hvis dynerne er blevet indført med museumsnummer gemmer man en lille prøve af dette fjerfyld. Den nye langpude, som andre før den, kommer traditionen tro igennem mange forskellige dygtige hænder, hver med sit speciale.

Først sprætter Ulla Skaarup pudesømmen op, for hun kan nemlig se de små, tætte og ofte meget stramme sting. 

Derefter tømmer Peter Gram puden for fjer.

Herefter fjerner Rie Lunddorf alle de fjer og dun som sidder fast i tekstilet med støvsuger og messingbørste.

Denne langpude blev vasket af Annemarie Juul som også syede en ny inderpude af polyester. Polyester puden, som ikke suger fugt til sig, bliver fyldt med krøjerkugler, som falder ligesom fjer og som møllene ikke kan lide. Puden sys sammen igen og er nu klar til udstilling. 

Men vores pude er ikke ude hele året i udstillingen. Hvert år, når frilandsmuseets sæson er slut, kommer alle dyner, puder og lagner ud af sengene, for at blive luftet. Der er mere end 120 opredninger. 1/3 af dynerne kommer ind i den gamle landboskoles Dyppehal og bliver tørret i store reolsystemer på nethylder. Herefter bliver de støvsuget. De resterende 2/3 dyner bliver anbragt på bukke ude i husene, for at undgå mus og skimmelsvamp. I løbet af en 3 årig turnus har alle dyner været inde og blevet set igennem. Alle lagner kommer ind hvert år, og de lagner der er snavsede og hullede efter musegnav bliver vasket, koldrullet og lappet. Frilandsmuseets mus er nemlig meget glade for at bygge reder og samle forråd i sengene. Når Frilandsmuseets sæson starter op igen til påske, vil alle senge være redt op igen.

-Og det er ganske vist, at vores nye langpude er kommet i sit rette miljø, og vil opleve mangen en glad Frilandsmuseums gæst fremover.

Annemarie Juul
konserveringstekniker på Frilandsmuseet

I SANSERNES VOLD
KOLONIALESPOR PÅ BONDENS BORD
 

I anledning af 100 året for salget af de Vestindiske øer åbner vi sæsonen med en faglig udstilling om kolonier. Eller rettere sagt: Vi beskæftiger os med hvordan det globale kom til udtryk i det lokale hos almuen i Danmark omkring år 1800 og i 1917. Her er varerne nøglen. For selvom der ikke blev solgt slaver i København, blev der bl.a. solgt sukker, the, kaffe, farvestoffer, tekstiler og fliser som et resultat af den øgede handel og de danske kolonier. Og varerne endte ikke kun i fine palæer, men også hos f.eks. Digegreven i Ejdersted og hos fæstebonden i Lundagergården. Hvis ikke man havde råd til det fine, mimede man overklassens idealer: f.eks. blev tekstilmønstre fra overklassen efterlignet i mere simpelt farvetryk. I det 100-års spænd som udstillingen dækker, sker der en udvikling og en afvikling. Fra at importere sukker finder man selv en måde at producere sukker på i Danmark. Derved bliver den Vestindiske koloni overflødig. Sukker, kaffe og te skifter langsomt status fra at være vild luksus, der låses inde i skabet langt fra gårdens tjenende ånder, til at være allemandseje, der kan stå frit fremme i køkkenet. 

Den diskrete hverdag

Varerne var en del af en hverdag og er næsten ikke til at få øje på i dag. Så hvordan udstiller man det hverdagslige for moderne mennesker som uden at tænke over det, køber sukker, bomuld, kanel og alle de andre kolonialvarer. I vores tolkning har vi tilladt os at trække på den tradition som Bernhard Olsen med sin teatrale baggrund påbegyndte: Vi har lavet en række iscenesatte tableauer, der fokuserer på én central varegruppe og historien bag hver af de fire gårde der indgår i udstillingen. Kuratorisk har vi fraveget princippet om kun at tage udgangspunkt i den familie der boede i huset. I stedet skaber vi et tidsbillede på baggrund af primærkilder fra tiden og området: 
Se de fineste tekstiler hos den fynske fæstebonde (nr. 71) og hvad de eksotiske krydderier blev brugt til hos storbonden fra marsken (nr. 31). I gården fra Rømø (nr. 34) vises varerne som blev hjembragt fra Nordatlanten og på museets lille herregård (nr. 25) fortælles historien om afstemning og salg af de Vestindiske øer i 1917.

De tabte tønder

Frilandsmuseet består af mange gårde – så hvordan finder man vej til netop de gårde, der fokuserer på kolonivarerne? Vi bruger tønder, der leder den besøgende rundt i landskabet og fra gård til gård. I nogle af dem er der lyd. Eller lyde. For der er to lydspor: Et fagligt og et dramatiseret. Særligt det sidste henvender sig til børn og barnlige sjæle. Undervejs på vandringen vil man støde på afgrøder og planter, der er plantet i anledning af koloniåret. Udstillingen er et resultat er et samarbejde mellem en række forskellige faggrupper på museet – fra samlingsinspektør og landskabsarkitekt til undervisningsafdeling og håndværkere. Vi har i anledning af udstillingen fået rekonstrueret en række fotoalbums fra Dansk Vestindien som man kan bladre igennem på Herregården, hvor man også har mulighed for at se nærmere på argumentationen for salget af øerne. 

Vi glæder os til at åbne dørene op for udstillingen2. Maj 2017.

Af Anna Lawaetz, ph.d.
Projektleder på ‘I sansernes vold’

Foredrag og omvisninger for
Frilandsmuseets Venner

Rømø og den (h)vide verden i 1700tallet

frilandsmuseets Venner er nu på nettet

I lidt over 10 år har jeg produceret medlemsbladet NYT for Vennerne. Hovedsageligt med Bent Knie-Andersen som redaktør.

Bladet har holdt fast i sin stil, med få nuancer, lige siden begyndelsen. Nu starter vi en hjemmeside der vil give adgang til alle kommende blade - også alle de gamle siden 2006 - hurtigt og konstant opdateret overblik over arrangementer, samt tilmelding disse, relevante links og meget mere.

Hjemmesiden vil være at finde på: www.frilandsmuseetsvenner.dk

Vi vil holde en enkel stil, så hjemmesiden bliver overskuelig, brugbar og med fokus på det som er det væsentlige - nemlig bladet. Det primære bliver at bladet i sin digitale form giver os flere muligheder.
F.eks at vi kan have en kalender der konstant er
opdateret og at du altid har samtlige blade tilgængelig. Ligeledes vil vi på sigt kunne inddrage video med lyd som giver en ekstra dimension.  

En anden væsentlig ting vil være at hjemmesiden er ‘dynamisk tilpasset’. Dvs. at uanset om du læser den på din computer, ipad eller telefon vil hjemme-siden tilpasse sig så du får den bedst mulige
brugeroplevelse - du har med andre ord nu fuld adgang til bladet, kalenderen og andre oplysninger uanset, hvor du befinder dig. 

Fordi vi skifte til et digitalt medie sadler vi også lidt om forhold til udbredelse af selve bladet. Bladet bliver nemlig tilgængeligt for alle - uanset om de er medlemmer eller ej. Som medlem får du selvfølgelig en masse fordele, men vi håber, ved at gøre det frit tilgængeligt, at kunne inspirere andre til at støtte foreningen ved at blive rigtige medlemmer.

Hjemmesiden er, i skrivende stund, under udarbejdelse, men du får allerede nu mulighed for at kigge nærmere på den. Du må derfor forvente at alt endnu ikke fungerer helt perfekt samt at den kan ændre udseende. 

Det eneste du skal gøre er, at tilmelde dig nyhedsbrevet. På den måde er du sikker på altid at få besked når vi har NYT til dig. Husk at vi udsender bladene i papirform hele 2017.

Jeg vil opfordre alle til at komme med kommentarer om jeres oplevelse af hjemmesiden mens vi arbejder på den. Skriv til info@frilandsmuseetsvenner.dk så vi på den måde kan få den bedst mulige hjemmeside.

Del også gerne hjemmesiden med dine venner og hvem du tænker du være interesseret. 

Grafiker og fotograf
Anders Brinckmeyer

Påske på herregården

Frilandsmuseet holder åbent 5 påskedage fra skærtorsdag den 13. april til anden påskedag den 17. april 2017 kl. 10-16

Traditionen tro, har Frilandsmuseets køkkenlaug travlt i herregårdens køkken. De fremtryller forskellige retter hver dag i påsken, som det var almindeligt i 17- og 1800-tallet. Skærtorsdag stod menuen på nikål som bestod af ni forskellige slags grønt, noget af det kål, men ellers måtte man bruge hvad der var kommet frem! F.eks. skvalderkål og brændenælder. Langfredag var sorgens dag og den blev markeret ved at servere rugmelsgrød. Lørdag var en travl dag og blev kaldt stumpelørdag, da den var alt for kort til at det man skulle nå, bl.a. tøjvask og rengøring. Dagen kunne sluttes af med skidne æg, hårdkogte æg i sennepssovs. Resten af påsken stod også på ægge-mad, f.eks. æggekage med flæsk. Lam var også en vigtig del af påskens festmad.

Kom forbi og få hele historien om påskemaden og smag på sagerne.

Fårene har fået søde lam og gederne frække kid.

Melder sulten sig for alvor, er caféen på den centrale spiseplads åben. Her kan købes en lækker frokost, kage, en god kop kaffe, the og kakao. 

Børnene skal huske at tage en findeleg ved indgangene og gå på jagt efter påske- og forårstegn. Der er præmier til de dygtige og heldige vindere.

Hestevognen kører hvis vejret er til det. Museumsbutikken er fuld af gode forårstilbud og husk at I får 10 % rabat dér.

Efter påsken lukker Frilandsmuseet og åbner igen tirsdag den 2. maj 2017