NYT 1 - Marts 2018

NYT FRA DET GAMLE DANMARK

Ny direktør og ny organisation

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Nationalmuseet har fået en ny direktør ved navn Rane Willerslev. Noget af det første, som Rane gjorde, da han tiltrådte, var at rejse rundt til Nationalmuseets mange besøgssteder for at tage en snak med de lokale ledere og deres medarbejdere. Her gik det hurtigt op for Rane, at der rundt omkring var meget utilfredshed med den måde, som de lokale afdelinger hidtil var blevet styret på. Dette gjaldt også Frilandsmuseet.

Som en konsekvens af rundrejsen og den udbredte utilfredshed, blev Nationalmuseets afdelinger udenfor København ved årsskiftet 2017/18 udskilt fra Forsknings & Formidlingsafdelingen med hovedsæde i Frederiksholms Kanal, og lagt ind under en ny afdeling kaldet ”Museer og Slotte”. Denne nye afdeling udgøres af Frilandsmuseet & Fartøjssamlingen, Kongernes Jelling, Trelleborg, Krigsmuseet (det tidligere tøjhusmuseum), Frøslevlejeren & Kommandørgården på Rømø samt Kronborg og Christiansborg (herunder også Liselund og Eremitageslottet). Den nye afdeling har fået sin egen vicedirektør i form af Erik Als, der tidligere var chef for samtlige slotte, men som nu nøjes med at være chef for Christiansborg samtidigt med at han varetager stillingen som vicedirektør for Museer og Slotte (M&S).

Meningen med organisationsændringen er, at de lokale afdelinger (som nu kaldes besøgssteder) skal have mere autonomi, end de tidligere har haft. Hvordan det kommer til at spænde af, vil fremtiden vise, men der er næppe tvivl om, at det bliver yderst vanskeligt at give besøgsstederne fuld autonomi, så længe kulturministeren betragter Nationalmuseet i Frederiksholms Kanal og dets mange afdelinger som én samlet organisation, der ved årets udgang skal fremlægge ét samlet regnskab, der skal balancere.

Så fuld autonomi får vi næppe, men mindre kan nok også gøre det. Vi har i hvert fald nu fået flere beføjelser og et større ledelsesmæssigt råderum, end vi havde tidligere og det er slet ikke så ringe endda.

Frilandsmuseet Det Gamle Danmark

Noget af det første, som vi på Frilandsmuseet foretog os med det nye ledelsesmæssige råderum var at skifte navn! Vi hedder godt nok stadig Frilandsmuseet, men vi har givet det gamle navn tilføjelsen ”Det Gamle Danmark”, således at vi nu rettelig hedder ”Frilandsmuseet Det Gamle Danmark”. 

Vi har foretaget navneændringen for at mere præcist at signalere til omverdenen, hvad vi er for et sted. Begrebet ”Frilandsmuseet” siger jo ikke så meget i sig selv, for der findes flere typer af frilandsmuseer rundt omkring, som satser på forskellige ting. Den Gamle By i Aarhus er også et frilandsmuseum, men meget forskelligt fra vores, lige som Den Fynske Landsby i Odense er et frilandsmuseum, der dog kun har Fyn som sit virkeområde og frilandsmuseet i Maribo kun Lolland. I modsætning hertil har vi hele Danmark som arbejdsmark.

Vi er klar over, at det nok vil tage en rum tid, før det nye navn for alvor er blevet slået fast, men sådan vil det altid være, når en organisation eller en virksomhed ændrer sit navn. 

Det er imidlertid ikke kun Frilandsmuseet, der ændrer navn. Nationalmuseets Fartøjssamling, som jo også er en del af vores ansvarsområde, skal også have nyt navn. Vi har blot ikke fundet på et godt navn endnu. Tiden må vise, hvad det bliver.

Historie for børn og barnlige sjæle

Hvis man så afsnit 5 af reality-serien ”Ranes Museum” på DR2 i begyndelsen af februar måned, så blev der talt en del om et Ole Lund Kirkegaard Land, som Frilandsmuseets ledelse gerne ville anlægge på museet. Der er flere, der har undret sig over, hvad det mon var for noget, og det kan jeg godt forstå, for det blev ikke uddybet i det pågældende afsnit. Man kunne måske endda gå hen og få den idé, at hele Frilandsmuseet skulle laves om til ét forlystelsesland, men det er altså ikke tilfældet. Det vil jeg gerne mane i jorden. 

Ole Lund Kirkegaard-projektet handler i al sin enkelthed om at omskabe Frilandsmuseets stationsby (der jo stadig er i sin vorden) til en lille provinsby i 1960’ernes og 1970’ernes Danmark, hvor vi lægger vægt på formidlingen af danske børns liv i 1960’erne og 1970’erne og beretter om det dramatiske skift i synet på børn, skole og pædagogik, som fandt sted i denne periode. Det var i 1970’erne, at ”ånden fra 1968” for alvor slog igennem og omstillingen fra standardiseret klasse- og industrisamfund til et moderne vidensbaseret, kreativt samfund tog sin begyndelse.

Ole Lund Kirkegaard havde en klar idé med sine bøger for børn.  Han var selv skolelærer og rundet af tidens nye og friere vinde og han mente, at den traditionelle skoleform og pædagogik havde til formål at afrette børn til lydige individer, der gjorde som der blev sagt (af de voksne), således at de i fremtiden kunne udfylde deres roller som produktive arbejdere i en industri, der lagde vægt på standardisering og masseproduktion, og hvor der bestemt ikke var brug for kreativitet og selvstændig stillingtagen til tingene. 

Kirkegaard var derimod fortaler for, at børn skulle slippes fri. De skulle have lov til at bruge deres krøllede hjerner, deres fantasi og skøre idéer for i den sidste ende ville det blive til både børnenes og samfundets gavn. Han ønskede med andre ord at fremme kreativitet i stedet for ensretning og dressur. Ole Lund Kirkegaard var dermed fortaler for den pædagogik, som senere skabte det moderne kreative iværksættersamfund, som vi lever i idag. Standardisering og masseproduktion er yt. Kreativitet og iværksætteri er in.

Det er denne udvikling, som vi gerne vil formidle i vores Ole Lund Kirkegaard-univers i stationsbyen og vi vil gøre det ved at levendegøre figurerne fra hans bøger på den måde, som vi allerede kender det fra vores HC Andersen levendegørelse og fra vores teatervirksomhed. Idéen er at der skal være noget for både børn og voksne. Børnene vil kunne møde og tale med de skæve figurer Orla Frøsnapper, Albert, Lille Vigil etc., mens forældrene kan lære noget om de pædagogiske opbrud, der fandt sted i 1960’erne og 1970’erne og som skabte den verden, vi lever i i dag. Forhåbentlig får børnene også en oplevelse af, hvor forskelligt børnelivet var tilbage i 1960’erne og 1970’erne.

Nyanlæggelser

Ole Lund Kirkegaard-universet kræver en del nye anlæggelser på museet. I stationsbyen vil vi anlægge en teaterplads mellem Rynkeby smedie og Stadager Brugs. Pladsen vil blive omgærdet af et plankeværk, således at det udefra blot ligner et plankeværk i en stationsby, men omme på den anden side vil løjerne fra Kirkegaards romaner udspille sig. Vi er også i gang med at projektere nogle legepladser til børnene, dog ikke legepladser af den traditionelle type. Der skal derimod være tale om legepladser, hvor børn kan udfolde sig kreativt ved at bygge og samle ting og i det hele taget bruge deres fantasi.

De nye anlæg i forbindelse med Ole Lund Kirkegaard universet vil komme til i den udstrækning, vi får skabt økonomi til det. Økonomien skal nemlig tilvejebringes, dels i form af fondstilskud, som man aldrig kan være sikker på at få, dels i form af et øget publikum, for vi lever i høj grad af vore entrémidler. Der er med andre ord en hel del ting, der skal falde på plads, før Orla Frøsnapper og de andre lømler for alvor kan slå sig løs.

Peter Henningsen
Museumschef

regnskabet 2017 for frilandsmuseets venner

Sikring af levende kultur

Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek indsamler i løbet af foråret 2018 eksempler på levende kultur. Indsamlingen er en del af Danmarks arbejde med UNESCOs Konvention til sikring af immateriel kulturarv, tiltrådt af Danmark i 2010. Med konventionen søger UNESCO at sætte fokus på traditioner, skikke, praksisser og udtryk.

Derfor efterlyser Folkemindesamlingen beskrivelser og billeder af praksisser i Danmark – indsendt af dem, der gør det selv. Det kan fx være udøvelsen af et traditionelt håndværk. Vi ønsker at indsamle og formidle beskrivelser af knowhow, kendskab til materialer, form eller natur, og ikke mindst ønsker vi at sætte fokus på traditionens rødder i kulturarven, dens aktualitet og få bud på, hvordan fremtiden tegner sig.

UNESCO har med denne konvention sat fokus på menneskets gøren og laden. Et stærkt signal om, at det ikke kun er den materielle kulturarv, der skal sikres, men at også traditioner, skikke, praksisser, viden og udtryk har betydning og værdi for menneskeheden.

Strikning, højskoletradition og klinkbådsbygning

UNESCO har opdelt levende kultur i fem kategorier: mundtlige traditioner og udtryk, udøvelse af kunst, viden og praksisser vedrørende naturen og universet, sociale praksisser, ritualer og festivaler samt traditionelt håndværk.

Dansk Folkemindesamling efterlyser eksempler inden for alle fem kategorier og indsamlingen er i fuld gang. Foreningen Gavstrik fortæller om strikningen, både som en nødvendighed, men også som et politisk redskab. Højskolehistorisk Forening har indsendt bidrag om den stærke højskoletradition i Danmark og Hanherred Havbåde, Vikingeskibsmuseet og Træskibs Sammenslutningen har i fællesskab indsendt en beskrivelse af klinkbådsbygning og –sejlads, en tradition, der også findes i andre dele af Norden.

Alle udøvere og mennesker med særligt kendskab til et eksempel på immateriel kulturarv er velkomne til at bidrage. Det kan være beskrivelser af foreningsaktiviteter, festivaler eller traditioner omkring mad eller højtider. Det er dog et krav, at der er tale om noget eksisterende – en nulevende tradition.

Beskrivelserne bliver en del af Levende kultur – en fortegnelse over immateriel kulturarv i Danmark som bliver formidlet bredt og indgår i en sammenhæng med de mange lignende fortegnelser, der i øjeblikket arbejdes på verden over. Derudover bliver beskrivelserne indlemmet i arkivet på Det Kgl. Bibliotek, så man også om 100 år kan få indblik i fx tækning af stråtage anno 2018.

Sådan bidrager du

På www.levendekultur.kb.dk kan du downloade og udfylde et skema. Her vil du bl.a. blive spurgt ind til traditionens historie, hvordan det udøves i dag og om de tiltag, der måtte være i gang for at sikre fremtiden. Det er muligt at indsende bidrag frem til 30. april 2018.  Du kan kontakte Maria Lanng ved Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek på levendekultur@kb.dk eller telefon: 91 32 49 14 for mere information.
 

Sikringen af levende kultur

Mange er bekendt med UNESCOs Verdensarvsliste med eksempler på verdens materielle kulturarv. Både Jellingestenene, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot figurerer på listen og har derved opnået en status af at være af umistelig karakter og skal bevares i sin nuværende form for eftertiden.

Det samme lader sig ikke gøre for den immaterielle kulturarv; den levende kultur, der i sin natur er foranderlig og hele tiden ændrer sig i forhold til sin tid, sine udøvere og kun eksisterer så længe, den praktiseres af mennesker.

I Konventionen til sikring af immateriel kulturarv imødekommer UNESCO denne forskel ved ikke at tale om bevaring, men om sikring. Der er altså ikke fra UNESCOs side et ønske om at bevare levende kultur i sin nuværende form, men om at sikre muligheden for at en praksis kan fortsætte med at eksistere i al sin foranderlighed.

Og hvordan gør man det? For UNESCO er svaret oplysning, udbredelse og formidling. Ved at fortælle om traditionen sikrer man, at flere mennesker og nye generationer fatter interesse, arbejder for traditionens eksistens og måske selv giver sig i kast med det.

Mange udøvere er i deres daglige virke allerede aktive i dette sikringsarbejde. En beskrivelse til UNESCO-fortegnelsen er endnu en mulighed for at bidrage til denne sikring – så også de næste generationer kan bygge videre på den viden og kunnen, vi besidder i dag.  

Maria Lanng
Projektmedarbejder på Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek

Livet på landet set i et retshistorisk perspektiv

Danmarkshistorien handler ikke alene om dramatiske begivenheder, krige og kendte personer, men også om helt almindelige danskeres hverdagsliv. Ved at læse samtidens retssager opnår man et godt indblik i dette hverdagsliv. For når parter og vidner afgav forklaringer for retten, fortaltes ikke kun om tvisterne, men også om den tid og de hverdagssituationer, som tvisterne udspillede sig i. Retssagen mod kvinden Anne Palles (1619 – 1693), fortæller på én og samme tid en tragisk historie om en kvinde, der blev anklaget for at være heks, og om en tid, hvor overtro, trolddomsprocesser og henrettelser var en del af hverdagslivet i Danmark.

Retssystemet i Danmark omkring år 1700.

I år 1700 boede der omkring 700.000 mennesker i Danmark, og størstedelen heraf boede på landet i landsbyer, på fæstegårde eller som husmænd eller landhåndværkere under de store godser. 

På landet var der birketing og herredsting, hvor bønder og borgere en gang om ugen havde mulighed for at forelægge tvister eller stille anholdte for retten. Grevskaber og visse større godser besad birkeret, hvilket indebar ret til at udpege dommeren til birketinget. Bønderne på et gods med birkeret var underlagt det private birketing og kunne kun sagsøges ved dette ting. De resterende bønder var underlagt herredstinget, hvor herredsfogeden fungerede som dommer. 

Der var tre retsinstanser og afgørelserne kunne appelleres. Mens birketinget havde direkte appelret til Højesteret i København, skulle domme idømt på herredstinget først appelleres til et Landsting førend de kunne behandles ved Højesteret.

Forhandlingerne på tinge, de afsagte domme samt breve blev nedfældet i protokoller, tingbøger, som førtes ved landsting samt herreds-, birke- og byting. De første tingbøger, som vi kender til i Danmark er fra 1500 tallet. Tingbøger er omtalt i Christian 2.’s lovgivning, mens det i 1551 under Christian den 3. blev påbudt tingskriverne at indføre domme i særlige protokoller. I de følgende århundreder blev der givet udførlige regler om tingbøger. Oprettelse af særlige skifteprotokoller samt skøde- og panteprotokoller førte til, at tingbøgerne hovedsagelig kom til at indeholde en beretning om, hvad der foregik i retsmøder. Af samme grund ændrede protokollerne betegnelse fra tingbøger til justitsprotokoller. Mindre sager blev indført i politiprotokoller.

Sagerne var af meget forskellig beskaffenhed, og kunne bl.a. vedrøre æreskrænkelser, injurier, djævletilbedelse, arvestridigheder, ildspåsættelser, tyverier, sædelighedsforbrydelser, sodomi, vold og manddrab.

De offentlige afstraffelser og henrettelser satte deres præg på første halvdel af 1700-tallet og var meget populære. Når der var foretaget henrettelser blev de døde kroppe udstillet nær landeveje for at afskrække andre fra at foretage de samme ugerninger som de henrettede, men også for at vanære de henrettede og deres slægter. 

Retssagen mod Anne Palles fra Falster.

En af de sager, som giver indgående indblik i hverdagen på landet omkring år 1700, er den indledningsvis omtalte sag om bondekonen Anne Palles fra Falster, som blev anklaget for at være en heks, og for at udøve trolddom.

Retssagen mod den på daværende tidspunkt 73 årige Anne Palles indledtes i 1692 ved Falster Nørre Herreds ting.

Sagen mod Anne Palles udsprang af, at hun og hendes mand var blevet tvunget til at flytte fra deres velholdte gård i Øverup til en forfalden landejendom i Tåderup for at få plads til den nye herredsfoged. I forbindelse med fraflytningen var Anne Palles blevet så oprevet over dette, at hun i porten ind til gården skulle have urineret for derved at ”pisse ulykke” ind i gården, således, at alle køer, der siden skulle gå gennem porten, aldrig ville kunne trives.

Episoden om Anne Palles påståede gerning i forbindelse med fraflytningen af gården i Øverup, kom frem nogle år senere i forbindelse med en anden sag på Falster mod en kvinde, som var anklaget for at have forbrudt sig mod religionen. Dette skulle angiveligt være sket ved, at kvinden havde anvendt overnaturlige kræfter, hvorved hun havde medvirket til to manddrab. Under afhøringen af kvinden, gav kvinden navnene på flere af egnes troldkoner, herunder navnet på Anne Palles.

Samtidig kom det frem, at Anne Palles nogle år forinden havde haft en opgør med en anden kvinde på egnen, som Anne Palles mand tilsyneladende havde danset lidt for tæt med til et gilde, hvilket var faldet Anne Palles for brystet. Da det kom Anne Palles for øre, skulle hun have skældt kvinden ud og have lovet hende ulykke, hvis ikke hun holdt op med at danse med andres mænd. Efter nogen tid skulle kvinden være blevet syg, og efter nogen tid var kvinden død. Dette satte skub i rygterne om Anne Palles. Mon ikke også, at det var Anne Palles der var skyld i herrefogedens køer mistrivedes? 

Anne Palles blev fængslet og ført til Nykøbing Slot, hvor seks sognepræster indledte intense forhør af hende om trolddom og hekseri en hel måned, inden retssagen skulle begynde. Forhørene var hverken lovlige eller officielle, og der findes derfor ingen protokoller, som beskriver, hvorledes forhørene foregik. Anne Palles har senere fortalt, at hun ikke turde andet end at tilstå det, som sognepræsterne beskyldte hende for.

På baggrund af forhørene blev Anne Palles anklaget for gudsbespottelse, og for at stå i ledtog med djævelen. Uheldigvis for Anne Palles var det den selvsamme herredsfoged, som der tvang hende fra hendes gård nogle år tidligere, der skulle pådømme hendes sag.

På det tidspunkt havde Anne Palles allerede tilstået, at hun for år tilbage havde givet sin sjæl til fanden, som hun talte med gennem en sort kat.

Ifølge Anne Palles bekendelser skulle hun også have fået hjælp af en nisse på sin gård og have brugt trolddom til at tage frugtbarheden fra nabogårdene, og have kastet en forbandelse over en nabos kvæg.

I henhold til referatet erkendte Anne Palles også, at hun havde deltaget i et møde med flere af egnens troldfolk, hvor en kvinde er kommet flyvende ind på en kærnestav, og en mand havde spillet på tromme. Hun gav navnene på nogle af de andre deltagere, men da hun ikke svarede tilfredsstillende på anklagerens forespørgsel om at oplyste alle navnene, slog herredsfogeden hende så hårdt i hovedet, at hun næsten faldt på gulvet. Af referatet fremgår imidlertid at, djævlen kom over Anne Palles, og gjorde hende døv og stum, så hun faldt om. 

Læs mere om retssagen mod Anne palles i næste nummer.

Trine Irmang Østengaard,
Advokat (H) Advodan Lyngby og
bestyrelsesmedlem i Frilandsmuseets Venner.

SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER GENERALFORSAMLING

Onsdag den 25. april 2018 kl. 19.00
i Frilandsmuseet - Det gamle Danmarks Restaurant
Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby

Dagsorden

• Valg af dirigent
• Bestyrelses beretning
• Forelæggelse af de reviderede regnskab
• Evt. forslag
• Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent
• Valg af bestyrelsesmedlemmer
• Valg af revisor
• Eventuelt

Kan du lide at skrive?

Måske har du haft en oplevelse på Frilandsmuseet, eller et andet frilandsmuseum som du har lyst til at dele med andre ’venner’, måske ved du noget om landbohistorie, håndværk, håndarbejde, husflid, generel kulturhistorie, materiel kultur eller andet som kunne have interesse for andre og med relevans for museets arbejdsområder.

Send mig en mail på anja.jorgensen@natmus.dk med en kort præsentation af din idé til en artikel, gerne også med fotoforslag. Så kan vi aftale omfang og deadline.

Vedr. Fysisk blad i 2019

I forlængelse af vort arbejde med omlægning af bladet, henledes opmærksomheden på, at bladet fra 2019 alene udkommer elektronisk, og kan hentes på hjemmesiden www.frilandsmuseetsvenner.dk.

Medlemmer, som ikke har mulighed for at læse bladet digitalt, tilbydes at hente en fotokopi af bladet hos:

Advodan Lyngby
Toftebæksvej 2, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby