NYT 1
marts 2023

NYT FRA FORMANDEN

Man tror det næppe, men ifølge kalenderen er foråret indtrådt! Det føles snarere som om vinteren er startet lidt sent. …meeen, meeen mon ikke snart vejret finder ud, hvor langt vi er nået i kalenderen.

Museet har i hvert fald på mange måder trodset det kolde vejr. Og selvom museets sæson ikke rigtig er startet endnu, håber vi at mange af medlemmer har benyttet sig af at museet har holdt weekendåbent, og måske også brugt muligheden for at deltage i det store arrangement i forbindelse med fastelavn.

Hvis man gerne vil følge med i livet på Frilandsmuseet kan det anbefales at følge museet på Facebook. Der bliver løbende lagt gode indslag op, indeholdende både gode beskrivelser og flotte billeder. Prøv det!

Ellers er det jo snart påske, og i perioden 1. april til 10. april vil der være en lang række aktiviteter, hvor man både kan se på og selv deltage. Det er formentlig en god anledning til at komme ud, og gå en frisk tur på museet samtidig med, at turen undervejs kan blive krydret med underholdende aktiviteter.

I Vennerne nærmer vi os den årlige generalforsamling. Det sker den 25. april. Det glade budskab i den forbindelse er, at det endnu en gang har været muligt for Vennerne at donere større beløb til Frilandsmuseet. Vi kunne således sende 220.000 kr. til museet, og har dermed endnu en gang vist, at Venneselskabet er til for museet.

Som mange medlemmer sikkert har konstateret igennem det seneste år stiger alting, ikke mindst materialepriser og dermed også prisen for at få mange af de vedligeholdelses- og udviklingsopgaver som påhviler et stort museum som Frilandsmuseet. Vi har derfor også på årets generalforsamling indstillet, at der bliver vedtaget en kontingentforhøjelse. Forhøjelsen vil sikre, at vi følger den praksis vi som Venneselskab hele tiden tilstræber, nemlig at vores medlemspris ikke konkurrerer med Frilandsmuseets generelle pris, men så på den anden side indebærer mulighed for opnåelsen af en række medlemsfordele. Bestyrelsen håber I alle vil tage godt imod dette forslag, da dette fortsat vil sikre, at vi årligt kan overføre et pænt beløb til museet hvert år.

Med håbet om en rigtig god sæson.

P.B.V

Jes Damsted
Formand

Øresundsvej Station

Nu er det store projekt og puslespil; Øresunds station, endelig i gang igen.

Frilandsmuseets håndværkere har taget stafetten op og taget hul på det store tagprojekt.

Henover forår og sommer vil Øresunds Station træde i karakter og man vil kunne opleve stationens proportioner og karakteristiske skifertag ændre bygningens fremtoning markant.

Allerede nu kan man tydeligt se forandringer. Tømrerne har afmonteret det midlertidige bliktag og fået opsat de to valme og kvisten.

Tømrer og maler har fået renoveret en stor del vinduer udvendige døre.  

Pt arbejder tømrerne på Lægtning af på hovedbygningen. Størstedelen af lægter er originale, fint nummeret og nøje registreret, så hver brik finder tilbage til sin oprindelige plads.

Murerne arbejder med at være klar til at bryde ud gennem taget, når vejrguderne tillader det, med de tre skorstene. Den sidste tid er der blevet muret enkelte skillevægge, skorstene til kip og opsat rør væv til puds.

I forår og sommer kommer blikkenslagerfirmaet ”Jens Wolf” og lægger de oprindelige skifer på taget igen, det glæder jeg mig personligt meget til at følge med i.

De bedste hilsner fra

Mikkel Ankerbo
Arkitekt Cand. Arch
Murer 
Praktikant på tegnestuen/projekt ansat som murer

INVITATION TIL rejsegilde på
øresundsvej station

For rundt regnet 22 år siden hjemtog Frilandsmuseet Øresundsvej Station
og begyndte straks genopførelsen, så nu er det blevet tid til rejsegilde.

STATIONSBYEN
29. MARTS 2023
KL 13:00

Vel mødt!

SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER GENERALFORSAMLING

I henhold til vedtægterne indkaldes hermed til Generalforsamling til afholdelse:

Tirsdag den 25. april 2022 kl. 19.00
i Frilandsmuseet - Det gamle Danmarks Restaurant Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby

Dagsorden

1. Valg af dirigent og referent

2. Bestyrelses beretning

3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse

4. Fremlæggelse af budget til godkendelse og fastsættelse af kontingent for det efterfølgende år

5. Indkomne forslag

6. Valg til bestyrelsen (jf. vedtægtens § 7)

7. Valg af revisor (hvert andet år)

8. Eventuelt

Ad pkt. 1: Bestyrelsen vil på generalforsamlingen foreslå Advokat Uffe Thorlacius som dirigent
Ad pkt. 2: Bestyrelsens beretning for 2022
Ad pkt. 3: Regnskabet foreligger tilgængeligt her.

Ad. pkt. 4: Forslag til budget for 2023 foreligger tilgængeligt her.
Bestyrelsen foreslår ændret kontingent for det kommende år.
Bestyrelsen varsler efter aftale med ledelsen i Frilandsmuseet, at kontingentet for 2024 fastsættes til:
335 kr. årligt for enkeltmedlemsskaber
525 kr. årligt for parmedlemskaber
Det særlige medlemskab for unge under 30 år afskaffes
1500 kr. årligt for virksomhed/institution (giver adgang for én person ved forevisning af kort)
6000 kr. for (nye) livsvarige medlemskaber (giver adgang for én person)

Da Frilandsmuseets Venner har tradition for at nye medlemmer ved indmelding fra 1/10 kan betale kontingent for det indeværende år og hele det efterfølgende år, og dermed få 14 måneders medlemskab vil ændringen træde i kraft fra og med 1/10-2023.

Fordele for medlemmer vil fremadrettet være:
10% rabat i Frilandsmuseets museumsbutik
10% rabat på omvisninger
10% rabat i Frilandsmuseets restaurant i sæsonen – ikke selskaber
10% rabat på kaffe i Landkiosken*
20% rabat på leje af trækvogne*

* Nye fordele

FRI ADGANG TIL:
Den Gamle By, Aarhus
Frilandsmuseet, Kgs. Lyngby
Norge: Maihaugen, Lillehammer
Norge: Norsk Folkemuseum, Bygdø, Oslo
Norge: Sverresborg, Trondheim
Sverige: Jamtli, Östersund
Sverige: Kulturen, Lund
Sverige: Gamle Linköping, Linköping
Sverige: Skansen, Stockholm
Finland: Klosterbacken, Turku/Åbo 

Ad. pkt. 5: Bestyrelsen gør opmærksom på, at eventuelle forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen normalt skal være tilgået bestyrelsen senest 14 dage inden generalforsamlingen.

Ad. pkt. 6: På genvalg Cecilie Rubow. Jes Damsted genopstiller ikke.
Opstillet som nye bestyrelsesmedlemmer er Bente Bækgaard og Hans Peter Poulsen  

Ad. pkt. 7: Revisionen vælges for 2. år ad gangen. Revisionsfirmaet Christensen Kjærulff har indvilliget i at fortsætte som Frilandsmuseets Venners revisor og bestyrelsen indstiller således revisor til genvalg for regnskabsårene 2023 og 2024 

Vi kan da altid byde på en småkage!

Klokken er lidt i 10 og dagens kokkepiger/køkkendamer er klar til dagens udfordringer. Plan for dagens opgaver gennemgås og så sættes der gang i ovnen. Vi starter jo gerne med både at få varme i køkkenet men også at få kogt vand til en kop kaffe brygget på Madam Blå.
Vi fordeler opgaverne efter lyst og erfaring. En ekstra opgave er der altid plads til, for jeg tror, at jeg ikke er alene om at have favoritter. Jeg bager utrolig gerne eller lave mad med, hvad nu haven kan bidrage med.
I kurvene ved ovnen ligger kløvet brænde til dagens brug. Det er dog ikke altid, at ovnen har valgt at fungere, som vi gerne vil have det. Vejret, som har stor betydning, kan vi trods alt ikke gøre noget ved, men vi håber vel altid på, at den er samarbejdsvillig. 

Køkkenet fremstår som et køkken fra slutningen af 1890’erne, men vi har et moderne køkken med køleskab, fryser og opvaskemaskine. Opbevaring af madvarer og rengøring af køkkenredskaber skal være helt i orden – emballage og opvask foregår i forhold til nutidens standarder. Vi holder de to køkkener adskilt, så godt vi kan.
Vi er så klar til at tage imod de første gæster. Og nej, må vi desværre skuffe dem, der kommer meget tidligt, for vores smagsprøver er endnu ikke klar, men kom tilbage om en halv time. Det gør de så som regel. Gæsterne er faste museumsgæster, som ved, at der serveres gode småbidder, men mange turister har også fundet ud af at Frilandsmuseet er et godt besøg. De får smagt lidt godt og det følges gerne op med en god snak. Vi klarer samtalerne på flere sprog.

De mange gæster kommer med gode historier fra deres familiefortællinger, hvor de nu end kommer fra i landet. Nogle gæster får øje på vores kogebøger og er ikke til at drive derfra igen, for hvor er de spændende. Køkkenredskaberne skaber også en god snak -  især når der er børn med. De har ofte svært ved at forstå, at man kan klare sig uden moderne hjælpemidler, så derfor er det altid sjovt at vise køkkengrej frem for børnene fx et piskeris i flere udgaver gør altid lykke. Det er også sjovt at få børnene til at kigge efter moderne installationer som elektronik og stikkontakter plus at finde ud af, hvordan en ovn fungerer uden el.
Børnene vil rigtig gerne hjælpe til, så før jul kom vaniljekransene ud af kødhakkeren i lange baner – her hjalp børnene flittigt til. Børnene er nysgerrige på alt og smagsprøverne er de glade for. De er ikke kræsne. En lille dreng på omkring 4 år var dog forundret over, at man dengang kunne klare at komme igennem livet uden pizza og sushi. Det gav en god anledning til at tale om, hvordan vi bliver inspireret af andre landes madvaner og at vi rejser mere og dermed også lærer mere om og af hinanden. Den slags samtaler har både gæster og os i køkkenlauget stor glæde af.
Viden og overtro fylder ofte i samtaler i gruppen og med gæsterne fx at vi har stål i form af knive sat over dørene. Tidligere tiders tro på at stål over døren holder trolde, varulve og maren væk undrer altid.
Dagen slutter af med, at der gøres rent og måske serveres der de sidste småkager til gæster, som havde håbet på meget mere. 

I løbet af året er der nok at muligheder. I Frk. Jensens kogebog og Madam Mangor samt flere ganske ukendte kogebøger kan vi finde opskrifter og inspiration. Plan med udgangspunkt i forventninger, indkøb, sæson, traditioner og højtider er med i overvejelserne for dagene i køkkenet. En særlig opgave for køkkenlauget er at anvende havens frugt, grønt og især urter - intet skal gå til spilde.
Hvem forestillede sig fx, at der blev spist søde supper til aftensmad ikke som dessert men givetvis som forret. Røde stikkelsbær kogte, og rensede fik en æggeblomme og vupti, så blev suppen pink. Det var et hit især hos pigerne, men samtidig fik vi renset ud i stikkelsbærbuskene.
Vinterferie og fastelavn kræver naturligvis fastelavnsboller. På påskens frokostbord skal der serveres skidne æg og Store Bededag byder på varme hveder. Eftersommeren er rig på muligheder. Her bliver der lavet kartoffelfrikadeller, porresuppe, bærkompot, marmelader og gele.

I spisekammeret står mange glas med årets bær og det passer jo altid til nybagte pandekager. I efteråret kommer flere laug på gårdspladsen til Æbledage og til Allerhelgen stod planen på krydret græskartærte. Endelig er der jul og dermed gule ærter og vaniljekranse. Det er, hvad der traditionelt er blevet frembragt at lækre retter i årets løb, men der er også plads til særlige ønsker. Jeg fik lov til at lave rugbrødslagkage mens andre har særlige ønsker af småkager sandmysser.
For at vi altid har noget at tilbyde gæster fra kagedåserne, bages der småkager året rundt og de gør sig godt, når den planlagte mad ikke er færdig, men gæsterne kommer på besøg med lange øjne og sultne blikke. Mange gæster kommer, fordi det plejer de da at gøre – en del af søndagsturen eller højtidsoplevelsen. 

Dagen afsluttes med rengøring, som en naturlig del af køkkenarbejdsdagen. Vi holder åbent, så alle gæster kan følge med i hele processen.
Lauget mødes til et årligt møde om ideer og muligheder. Der kan helt sikkert udvikles aktiviteter og coronaen lærte os flere ting, som stadig bruges. En ting, som vi ikke kan klare, det er, når familierne spørger til fruen i huset. Som regel fortæller vi børnene, at hun er gået en tur, er i kirke eller på besøg på en af de andre gårde. Vi anbefaler dog altid familierne til at prøve at kigge ind i stuerne. Desværre sker der ikke noget i stuerne, men vi giver forhåbentlig gæsterne en god oplevelse i køkkenet allievel.


Kirsten Schneider
– i køkkenlauget siden 2021.

Den fortabte sjæl
En ny gådejagt på Frilandsmuseet. 

Gådejagten vil kunne købes i museumsbutikken til 75 kr. 

Så tag familien med en tur på museet og prøve at løse gåderne i ”Den fortabte sjæl”

Påske 
01.- 10.04

Kom og leg med, når vi holder ægseptionel Påske med aktiviteter for hele familien. Nyd forårsstemningen i den frie natur. Mød de levende beboere, når alt fra høns, kaniner og får flytter hjem på museet igen. Du skrues helt op for påsketraditioner og du kan lav din egen påskepynt, deltage i hønseskidning eller tage med på æggejagt

He er lidt af det du kan glæde dig til

• Mød påskeharen

• Tag på påskejagt

• Lav det fineste påskepynt

• Hils på nuttede påskelam (hvis vi er heldige)

• Se om du bliver den heldige vinder til hønseskidning

• Hop amok på den påskepyntede forbindingsbane

havelauget

Havelauget blev oprettet i 2004 med 15 frivillige medlemmer, der tog sig af køkkenhaven ved Fjellerup Østergaard. 

I 2023 er vi 30 medlemmer. Vi passer nu køkken- og forvalterhaven inkl. en kartoffelmark ved Fjellerup Østergaard og hedegården fra Vemb. 

Tidligere passede vi desuden haven ved huset fra Kølvrå og kålgården ved Læsøhuset, men samtidig må man have in mente, at den samlede mængde arbejde reguleres i forhold til medlemmernes formåen. I dag står tre tovholdere i spidsen for gruppen.

Formålet med køkkenhaverne er at formidle til museumsgæsterne, hvordan haverne kunne have set ud tidligere. Ved Fjellerup Østergaard er køkken- frugt- og landskabshavens tidssnit lagt til 1910, ligesom interiøret på gården. 

Frilandsmuseets historiske haver er alle anlagt i forskellige tidssnit. Som udgangspunkt følger haverne det tidssnit, som interiøret har i husene. De fleste haver skildrer derfor tiden fra 1850 og frem. Plante og frøvalg i haverne er tilpasset de historiske tidssnit. 

Forvalterhaven er anlagt i samarbejde med tegnestuens landskabsarkitekt og efter et gammelt maleri (se  fotoet af maleriet i klaverstuen på gården) og mundtlige overleveringer. Køkkenhavens grøntsagssorter er genfundet i samarbejde med foreningen Frøsamlerne og bunker af gamle frøkataloger er gennemgået af en gruppe i havelauget, for at finde kilder på hvilke sorter, der kunne have vokset her. De første kataloger blev udgivet i sidste halvdel af 1850 erne.

I haverne arbejdes der med historiske driftsmetoder. Der gødes med hestemøg, og der bruges ikke kunstgødning. Desuden bruges biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr, hvorved ukrudtsmidler eller andre sprøjtegifte undgås. Derudover formuldes havernes ukrudt og genbruges efter ca. to år. Man kan dog ikke forvente at alle ukrudtsfrø er nedbrudt. 

Det var den tidligere museumsinspektør Else Michelsen, der fra 2004 fik udformet en grundplan til de haver, som havelauget passer. Disse ideer følges stadig. Afgrøderne skifter plads for ikke at udpine jorden for meget, og i køkkenhaven ved Fjellerup roteres der hvert år mellem tre kvadranter (bælgplanter, kål og rodfrugter). 4 kvadrant/kvarter med bl.a. stauder og blomster er stationær, men planter flyttes omkring inden for området efter behov. Hvert kvartér og div. haver er tilknyttet en gruppe frivillige, der er ansvarlige for dyrkningen af ”deres” kvartér eller område.

Afgrøderne fra haverne bruges i Fjellerup Østergaards køkken til smagsprøver af grønsager samt til undervisningsformål for børnehaver og skoleklasser mv. De afskårne blomster bruges til at pynte op i stuerne på Fjellerup. I havelaugets haver er der sat skilte op, så publikum kan læse, hvad der dyrkes. Medlemmerne er også behjælpelige med at svare på publikums spørgsmål, så vidt det er muligt.

Vores arbejdssæson går som regel i gang i begyndelsen af marts. Der skal måske spredes hestemøg, inden jorden bliver bearbejdet før såning og plantning. Allerførst lægges frø af kålsorter i små potter og passes i mistbænk fra marts måned, før de plantes ud og gerne tidligt for at undgå, der bliver lagt mange æg af kålsommerfuglen i foråret. Det kan være et stort arbejde, og alle frivillige, der kan, indkaldes via mail en dag til dette arbejde.  Et tilbagevendende problem er overlevelsen af kålplanter. Igennem årene er der blevet eksperimenteret meget for at holde kålsommerfuglens æg og larver nede. Der er blevet brugt manuel fjernelse af æg (i gamle dage måtte børn før skolealderen i kålen og fjerne æg og larver med deres små hænder). Store net viste sig ikke at kunne holde skadedyr ude. Dog kan kraftigt duftende planter som koriander og de høje tagetes i nogen grad tiltrække insekter, der spiser kållarver. Det er et trist syn at se og lugte et nedgnavet kålstykke en uge efter en fantastisk vækst. Det ses dog, at kålen overlever, hvis der ikke er gnavet for langt ned på stokken. 

De fleste medlemmer møder op i haverne tirsdage. Fredage eller weekender bruges som alternativ f.eks. af medlemmer, der stadig er tilknyttet arbejdsmarkedet. Siden går det rask med at lægge div. frø og urter i jorden og ikke mindst holde ukrudt nede. Hvis man er meget flittig med dette indtil Skt. Hans, hedder det sig, at man bliver belønnet for sin møje derefter. 

Udover frø bruges foråret desuden til at stikke mange ris og kæppe i jorden. I bælggruppen anvendes megen pil til at støtte ærte- og bønneplanter, da mange af de gamle sorter, der bruges, vokser i højden.  Nogle frivillige oplæres også i at flette pil til opbinding af høje stauder, der vælter let. 

Allerede fra juli måned begynder man det store arbejde med at samle frø, f.eks. blomsterfrø og ærter til egen avl næste år. Overskudsfrø kan sælges til Havedagene sidste weekend i september. Sidst på sæsonen gælder det især indsamling af bønnefrø. Ikke alt med frø lykkes lige godt hvert år. Havelauget er hvert år i kontakt med div. genbanker, foreninger ang. gamle sorter til haverne. 

Sæsonen slutter sidst i november eller måske ind i december, når der bygges roekule (knoldselleri, rødbeder og majroer), og kålen slås ind (tætpakket på et lille stykke jord). 

Til påske bruges noget af disse grønsager i Fjellerupgårdens køkken til nikålssuppe til publikumsdemonstration. Suppen er kogt på en gammel høne, hvor der er tilsat alskens grønt såsom grønkål, selleri, løg, timian og gerne grønne skud fra brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter.

Det frivillige havelaug bindes sammen med emnegrupper og foredrag på kryds og tværs. I sæsonen holdes tre fællesmøder med frivillige og medarbejdere fra Frilandsmuseet. Foruden den store forårs- eller efterårsfest arrangeret af Frilandsmuseet, er der også tradition for en lærerig ekskursion for de frivillige og en mindre fællesfrokost under køkkenhavens valnøddetræ, hvor hver især tager en portion mad med til deling. 

Medlemmerne er i høj grad bevidste om, at kaffe-/ frokostpausen støtter fællesskabet i gruppen. Et er at få styr på havernes vækst og udseende, men kittet til dette er i høj grad afhængig af medlemmernes samhørighed. 

Til spørgsmålet, om hvorfor folk har valgt at blive frivillige i havelauget, svarer alle, at havearbejde giver dem megen glæde og tilfredshed. En del er søgt til, efter at være blevet alene eller kommet i pensionistalderen, hvor de har solgt deres hus og have. Nogle finder glæde i at lære nyt. 

Mange udtrykker glæde ved at færdes på Frilandsmuseet og blev måske engang overtalt af en frivillig til at søge ind i havelauget. 

Lisbeth Danielsen
Frivillig i havelauget

Følg Frilandsmuseet på de Sociale Medier

Ved at følge museet på de sociale medier, får man nyhederne tidligt.
Det kan være nyheder som coronanedlukning, men også nyheder om aktiviteter, arrangementer o.a.
Og ikke mindst bliver der jævnligt lagt en masse fine stemningsbilleder op og der er mulighed for at stille spørgsmål eller kommentere på billederne.

Vi kan følges på:

• Facebook: https://www.facebook.com/frilandsmuseet/

• Instagram: https://www.instagram.com/frilandsmuseet/

• Youtube: https://www.youtube.com/playlist?list=PL12ED1C11290398DE