NYT 1 - April 2019

nyt fra formanden

En ny sæson på Frilandsmuseet – Det Gamle Danmark er under opsejling. Det bliver spændende om den kan bringe lige så meget godt vejr med sig som den seneste sæson.

Uanset vejret vil det dog ikke hindre at et besøg på museet kan bringe masser af gode oplevelser med sig for både børn, unge og ældre. Museet undergår i disse år mange spændende forandringer, hvor der introduceres nye aktiviteter i løbet af sæsonen ligesom der vil blive fulgt op på nogle af forrige sæsoners vellykkede aktiviteter.

Allerede nu vil I på vores kalender kunne se et par planlagte arrangementer for medlemmer. I vil også kunne se regnskabet for Frilandsmuseets Venner samt øvrigt materiale af relevans for den kommende generalforsamling som afholdes i Frilandsmuseets Restaurant i Pavillonen den 25. april kl. 19.00.

Bestyrelsens arbejde har igennem den seneste tid været koncentreret om, hvordan Frilandsmuseets Venner i endnu højere grad kan komme til at fremstå som en støtteforening for museets arbejde, hvad enten dette vedrører de mange løbende driftsopgaver eller egentlige nye initiativer som museet arbejder med. Baggrunden for at dette er blevet endnu vigtigere end tidligere, er at der løbende gennemføres besparelser på det de statslige bevillinger, der tilflyder museet. Vennerne har som sådan ingen holdning til, hvorvidt dette er rigtigt eller forkert, men vi har en holdning til, at hvis museet fremadrettet skal kunne konkurrere med alle de andre tilbud som eksisterer for børn, unge og ældre, så er det bydende nødvendigt at museet løbende udvikler de tilbud man som besøgene kan opleve på museet. Udvikling og drift af sådanne initiativer koster penge, og det kan Vennerne bidrage med om end det i forhold til de egentlige udgifter altid kun vil kunne dække en mindre del. Men alt tæller!

Hvad der også tæller er det store arbejde som de mange frivillige på museet udfører. Mange af de frivillige er også medlemmer af Frilandsmuseets Venner. Derfor har Vennerne også besluttet at gå ind i en mere direkte støtte af dette arbejde blandt andet gennem økonomisk støtte til udarbejdelse af ”kort” der fortæller om de enkelte laug, der eksisterer på museet for på denne måde at opfordre flere til at melde sig ind i laugene, men også med en opfordring til at alle besøgene på museets gennem mobilepay kan give en skærv til støtte for det frivillige arbejde der udføres. 

Vi gør det også lettere at melde sig ind i Frilandsmuseets Venner. Senere på året vil der blive hængt en plakat op i indgangen til Frilandsmuseet, hvor det fremgår, at man kan støtte museets arbejde gennem indmeldelse i Frilandsmuseets Venner, og af plakaten vil samtidig fremgå Vennernes mobilepay nummer, idet vi tror at denne mulighed dels vil lette indmeldelsen og dels vil gøre det lettere for medarbejderne i indgangen at kontrollere, at man har meldt sig ind, så man derved sikrer at eventuelle rabatter forbundet med medlemskabet udløses på det rigtige grundlag.

Til sidst skal jeg nævne, at vi nu er overgået helt til elektronisk udgivelse af ”NYT”. Planen er et dette igennem 2019 kommer til at medføre en del besparelser, så vores mulighed for at yde museet støtte herved øges. Vi vil løbende igennem det kommende år arbejde på at videreudvikle hjemmesiden, herunder også sikre at de enkelte laug blive mere synlige.

Vel mødt til sæson 2019.

Jes Damsted

SELSKABET FRILANDSMUSEETS VENNER
GENERALFORSAMLING

Torsdag den 25. april 2019 kl. 19.00
i Frilandsmuseet - Det gamle Danmarks Restaurant (pavillonen) Kongevejen 100, 2800 Kgs. Lyngby

Dagsorden

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelses beretning

3. Forelæggelse af de reviderede regnskab

4. Evt. forslag

5. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent

6. Valg af bestyrelsesmedlemmer

7. Valg af revisor

8. Eventuelt

   
   

Ad. pkt. 3: Regnskabet foreligger tilgængeligt her.

Ad. pkt. 4: Bestyrelsen foreslår vedtægtsændringer. Forslag til ændringer kan ses her.

Ad. pkt. 5: Bestyrelsen foreslår fastholdelse af kontingent for 2020, men at den fordel, der medfølger, hvor adgangen er gratis, ændres til en rabat på 50% ved køb af et årskort.
Budgettet for 2019 foreligger tilgængeligt på her.

Ad. pkt. 6: På genvalg er Jes Damsted, Hans Peter Houlberg og Lars Christian Aaskov. På nyvalg er Cecilie Rubow og Henrik Brade Johansen.

Ad. pkt. 7: Bestyrelsen foreslår genvalg af Revisionsfirmaet Christensen Kjærulff.

Sæsonåbning og Påske

Med åbningen af Frilandsmuseet 2019 går vi en spændende sæson i møde, der kommer til at byde på gamle såvel som nye aktiviteter. Den 18. april skyder vi sæsonen i gang med et hyggeligt påskearrangement hvor I kan møde påskeharen, komme på påskeægsjagt og deltage i hønseskidningskonkurrence, hvor I satser på jeres yndlingshøne og kan vinde premiere. Desuden vil der også være traditionelle kreative påsketraditioner såsom gækkebrevsklipning, male på æg, så karse og en masse andre hyggelige aktiviteter. 

Efter påsken vil I igen kunne opleve guidet ture af H.C. Andersen i hans barndoms historiske rammer blandt de fynske gårde og huse. Her vil man kunne opleve en eventyrlig stemning med små H. C Andersens fortællinger rundt omkring, og på vores nye sansesti kan I møde karakterer fra hans elskede eventyr. Heriblandt Den Grimme Ælling, Den lille havfrue og Klods-Hans.   

Kommende aktiviteter

I 2018 besøgte næsten 25.000 gæster sommerens Frøsnapperfestival, og vi glæder os derfor til at udvide festivalen til to sammenhængende finurlige og farverige uger i Ole Lund Kirkegaards univers. Denne gang kan gæsterne, udover Orla og de andre rødder, også møde Gummi Tarzan og se hans historie udfolde sig i Frøsnapperbyen. Der vil være lækker mad, sjove aktiviteter, veteranbiler og masser af 70’er stemning. 

Som noget nyt præsenterer vi i år Bonderøvsfestival i starten af august. Temaet er her inspireret af det landelige liv, den frie natur og vores fantastiske håndværkere. Her kan I komme med i marken og møde dyrene, se hvordan de gammeldags maskiner virker, deltage i sjove håndværkerlege og meget mere. 

Gamle Sorters Dage har fået en navneændring til Havedage og vi håber derfor, at der vil komme endnu flere gæster til havehygge, og nyde efterårets spæde begyndelse og blive inspireret af spændende blomsterfrø, lækre frugtsorter og en masse andet havenyt. 

I Efterårsferien vender Halloween tilbage. Denne gang med uhyggelige, men familievenlige arrangementer om dagen, og ekstrem uhygge om aftenen til de lidt større, men sæsonen slutter ikke her. Det glæder os nemlig at kunne berette, at vi holder weekendåbent imellem efterårsferien og jul, så vores gæster kan nyde museet lidt længere i år. Sidst på sæsonen afholder vi traditionen tro Jul i Det Gamle Danmark, som byder på juleudsmykning, drillenissen, julemusik og traditionel julehygge. Her kan I også se frem til en ny juleforestilling, der erstatter ”Et juleeventyr”, når vi som de første nogensinde viser Ole Lund Kirkegaards klassiske julefortælling ”Mig og Bedstefar – og så Nissepok”.

Museets frivillige laug er aktive hele sæsonen rundt omkring på museet. Mød smedene i Rynkeby, det nye knivlaug i Borre og brugsuddeleren i Stadager. Møllerne huserer i Ellested, Karlstrup og Fuglevad og Stenstruplauget arbejder naturligvis i Stenstruphuset. Havelauget og køkkenlauget huserer primært på herregården og her arbejder håndarbejdslauget også når de ikke sidder i forsamlingssalen i Stadager. I haven på Fjellerup kan man også møde biavleren. I sæsonprogrammet og i billetsalgene kan I se hvornår laugene arbejder.

 Vi ser frem til et spændende år, der både byder på gamle og nye aktiviteter, som vi håber kan være med til at introducere nye gæster for vores fantastiske museum samt glæde museets trofaste venner.

Brittany Overgaard 
Presse -og markedsføringsansvarlig 

Konfirmationen – fortælling om skole og kirke

I skåltalerne til konfirmanden bliver der ofte henvist til, at nu ”går man ind i de voksnes rækker”, fulgt af en fælles latter. Vi ved alle, at det ikke er tilfældet, at der venter års skolegang og uddannelse, før konfirmanden endelig kan kalde sig voksen. Sådan har det imidlertid ikke altid været. Fortællingen om konfirmationen er også fortællingen om kirken og skolen, og hvorledes kirken og den kristne tro langt op i tiden stadig var definerende for skolegangen. Faktisk førte kirken tilsyn med skolen helt til 1933.

Konfirmationen som vi kender den i dag blev indført af Christian den 6. i 1736. Konfirmationen var en bekræftelse af dåben, og det var også første gang man formelt har lov til at gå til alters og modtage nadveren. Men det kunne først ske, når konfirmanden var blevet overhørt i katekismus. Som der står i loven: ”skal ingen børn blive antagen, hvilke ikke tilforn er blevet holdt i skole og underviste udi de nødvendige kristendoms stykker.” Det lyder som en selvfølgelighed i dag, men dengang var det revolutionerende. Loven gjaldt for alle børn uden undtagelse, for både rig og fattig. Nu var det nyttigt, hvis alle kunne både læse, skrive og regne. Det var dog ikke en egentlig skolelov, den kom først i 1739. Hvor, hvordan og af hvem man skulle lære det vedblev dog med at være et stridspunkt. Først med skoleloven af 1814 bliver det løst. 

Pietismen havde stor indflydelse på, at konfirmationen blev indført. Det handlede om at sikre den kristne tro og den kristne lære. Derfor skulle alle i det mindste kunne læse og lære Luthers og senere Balles katekismus. Det var en alvorlig sag, uden de rette kundskaber kunne man ikke blive indstillet til konfirmationsforberedelse. Ikke alle steder blev det dog overholdt strengt. Danske Kancelli holdt øje med, at alle præster sikrede, at konfirmanden havde den rette kundskab. Det var ikke et spørgsmål om alder blot konfirmationen skete inden det 19. år. Men uden en konfirmationsattest kunne man ikke blive gift, og manden skulle fremlægge attesten for at kunne blive soldat eller fæste en gård. 

Da skudsmålsbogen blev indført i 1832, skulle den udleveres af præsten i forbindelse med konfirmationen. Det var også præsten, som skulle skrive i den, når man rejste fra et sogn og til et andet sogn. Mange tror, at skudsmålsbogens vigtigste funktion var, at være en slags karakterbog, hvor husbond kunne skrive anbefalinger eller det modsatte til tyendet. Det var det ikke, skudsmålsbogen var et pas, som man skulle have på sig, når man rejste fra en plads til en anden ude på landet. Uden skudsmålsbogen kunne man ikke rejse hjemmefra.

Det var nok også derfor, at den for mange blev en vigtig begivenhed i livet. Hvis der var råd til det, fik konfirmanden nyt tøj. For pigerne var det ofte en sort kjole, som så kunne være den ”pæne kjole”, indtil den var slidt op eller hun var blevet for stor. Den hvide konfirmationskjole hørte til i de bedre klasser, hvor der dog blev holdt strengt øje med, at den var ærbar og ikke for pyntet. De fattigste børn måtte oftest nøjes med aflagt tøj fra familien. 

Konfirmationen i dag har næsten samme form som for 250 år siden, selvom den på nogle punkter har fået mindre betydning. Det betyder dog ikke, at der ikke fra forskellig side har være forsøgt at få indført et alternativ. Ældst er nok den borgerlige konfirmation, som første gang blev afhold i 1915. I vore dage kan man også afholde en humanistisk konfirmation. Endelig vælger nogen at afholde en nonfirmation – en fest med gaver, men uden kirkegang. Selvom vi ikke længere træder ind i de voksnes rækker med de dertil hørende pligter og rettigheder, følger vi stadig stort set de samme ritualer. 

Inge-Mette Petersen
Cand.Pæd og undervisningsansvarlig på Frilandsmuseet.

Kastanjevejen

Ankommet til Frilandsmuseet gennem den centrale port i Frilandmuseets hovedbygning, ser man som noget af det første, to mægtige kastanjetræer. Begge står fuldkronede bagerst i den indhegnede dyrefold og er indrammet i rummet mellem Lundagergården og Kirke Såby. Selv indrammer kastanjerne et vejforløb mellem de to gårde. Disse to smukke kastanjetræer har, fra min første dag i job på Frilandmuseet, indlysende været INDGANGEN TIL LANDSBYEN! 

Men vejen manglede, men det gør den så ikke mere. 

Når vi åbner til påske kan vores gæster fortsætte retningen lige ud og ned mellem kastanjerne og ind i den Fynske landsby. Man kan selvfølgelig som hidtil dreje til venstre mod Sjælland og Karlstrup mølle eller til højre mod Agger fraVestkysten.

Kastanjevejen deler den store dyrefold i to folde. Der kommer hegn på begge sider af vejen, og man kan således være heldig, at have får og lam til den ene side og heste eller køer til den anden side. Der er mulighed for at komme tæt på dyrene og få en smuk ankomst til landsbyen gennem en blomstrende kastanjeport.

Man kan mene, at vi har fået en mani med veje på Friland. Sidste år etablerede vi Smutvejen til Stationsbyen til stor nytte og glæde for afviklingen af vores Frøsnapperfestival og Julearrangement, og i år så en smutvej til Landsbyen. Det er for en dels vedkommende arkitektens fikse ide med Kastanjevejen til landsbyen, men også et ønske om fremover, at kunne benytte den store dyrefold til forskellige dyrehold og til flere arrangementsformål tæt ved hovedindgangen og relateret til landsbyens tid og fortællinger. Allerede til sommer kan vi lokke med en festival i området omkring temaet – høst og håndværk.

Hegning 

Kendere af Frilandsmuseet vil bemærke, at vi har ændret på vores hegning af den store dyrefold. Folden har altid været hegnet med flethegn. Vi fastholder dette til den ene fold, men vælger et raftehegn til den anden fold. Vi kan hævde, at vi ønsker at vise to hegnstyper. Hvad vi så også gør, men der er også en noget mere pragmatik grund til valget. 

Flethegnet er gjort af pil, poppel, hassel gren afklip flettet omkring tynde stolper af diverse forefaldende træsorter. Det er et hegn som holder mellem 3 og 5 år og skal så omsættes og omflettes. Traditionelt er det gamle hegn så blevet brugt til optænding i gårdenes køkkensteder, gruekedler og bilæggere. Sund fornuft dengang, i de gode gamle dage og fornuftigt vinterarbejde, men i dag kniber det med både materialer til fletteriet og ikke mindst hænder og timer til arbejdet. 

Raftehegnet introduceres så i denne sparerunde. Måske knap så malerisk som flethegnet, men vi finder begge hegnstyper i guldaldermalernes billeder, i f.eks. Skovgård og Lundbyes landsbybilleder fra Nordsjællandske Vejby. 

Raftehegnet har længere levetid end flethegnet. Formentlig 10-15 år med diverse reparationer ind imellem. Vi anvender egestolper og fyr- og granrafter. For at strække levetiden for egestolperne brænder vi en glødeskal på roden af stolpen, den del der sættes i jorden. Det er en tradition vi har annekteret fra skovens hegninger, men det er en tradition vi også kender fra vores bindingsværk. Ikke sjældent ser man fodremmen forsynet med en glødeskal ned mod stensylden. Glødeskallen her har samme funktion, som den om stolpeenden i jord, nemlig at fungere som membran mod indtrængende fugt. Man skal altså ikke historisk tolke en sådan glødeskal som, at der nødvendigvis har været ildløs i bygningen, men som en fornuftig erfaring om beskyttelse mod råd. Og nu vi er i gang med de gode råd om holdbarhed mod råd! Husk altid, hvis I selv skal hegne, at pakke hegnsstolperne i jorden med en god fed, lerholdig jord således, at ilt og vand som er formlen for råd i træ, ikke har for nem adgang til stolpeenderne. 

Til sidst et dogme omkring hegning som museet ikke helt lever op til; …...historisk er hegning en beskyttelse af afgrøder mod dyr og ikke som i dag på museet, en hegning af dyr!

Niels Erik Jensen

Har du lyst til at hjælpe?

 Har du også lyst til at hjælpe med at give gæsterne en endnu bedre dag på Frilandsmuseet?

Vi har nu omkring 150 frivillige på Frilandsmuseet fordelt på 9 laug. Nogle laug kommer hver uge, nogle kommer i udvalgte weekender, søndage eller ferier alt efter hvad lauget har mandskab til. Laugenes vigtigste opgave er, at berige gæsternes besøg på museet ved at fortælle gode historier, invitere dem til at prøve spændende historiske arbejdsopgaver og hjælpe med de spørgsmål gæsterne har – med andre ord, give dem en rigtig god oplevelse og lyst til at komme igen. De frivillige fortæller om møller, haver og biavl. De formidler livet i begyndelsen af 1800-tallet i Stenstruphuset og madlavning i herregårdskøkkenet anno 1910. De demonstrer mange former for håndarbejde og de viser hvordan man fremstiller en kniv og inviterer til at være med. Smedene står i Rynkeby smedjen og viser hvordan metaller blev forarbejdet. De hjælper også med at sælge fra butikken i Stadager brugs og som noget nyt har vi oprettet et festivallaug som hjælper til ved festivalerne i påsken, i sommerens højsæson, i efterårsferien og i juleweekenderne. De fleste af de frivillige i Festivallauget er med i et af de andre laug, men har også lyst til at hjælpe med de særlige aktiviteter i festivalerne som f.eks. at lave viklebatik, samle sæbekassebiler, hjælpe med på byggelegepladsen, assistere med at klippe julepynt eller skabe uhygge til Halloween. Vi har også brug for hjælp med at sælge pølser, popcorn, slik og is, lune suppe til de frivillige, uddele dagsprogrammer og meget mere. Vi har brug for rigtig mange i Festivallauget, da det er travle dage med en masse glade gæster.

Læs mere på frilandsmuseet. Her kan du finde kontaktoplysninger på laugene. Det er en god idé at tage fat i laugets frivillige tovholder som kan fortælle om laugenes arbejde. Du er også altid velkommen til at kontakte frivilligkoordinator Anja Jørgensen på frivilligkoordinatoren@natmus.dk eller på anja.jorgensen@natmus.dk 

Følg arkitekten på arbejde

Frilandsmuseets arkitekt Niels Erik Jensen fortæller om arbejdet, alle overvejelserne og følelserne han gennemgår når bygninger og landskaber skal genopføres på museet.

Arrangementer kun for Frilandsmuseets Venner

3 retters herregårdsmiddag anno 1910. 

Vil du vide, hvad man spiste på Titanic på første klasse eller hvad Christian den 10. fik serveret til taflet i anledning af sit 25 års jubilæum? Og vil du prøve selv at lave mad, som det blev gjort på den tid også i et mindre herregårdskøkken? Så sæt kryds i kalenderen den 25. maj 2019, hvor kokkepigen, Inge-Mette Petersen og hendes hjælpere står klar til at hjælpe dig med selv at lave nogle af retterne. Og selvfølgelig skal bordet dækkes og maden spises, som det blev gjort på den tid! 

Min 10 og maksimum 15 deltagere. Børn over (ca.) 10 år er velkomne.

Dato: Lørdag den 25. maj 2019
Tid: Kl. 10.30 – ca. 14.30
Pris: 300 kr - Samme pris for børn
Mødested: Herregården fra Fjellerup (nr. 25) i den nordlige del af museet

Tilmelding efter først-til-mølle til inge.mette.petersen@natmus.dk. Du har kun fået en plads hvis du har modtaget en bekræftelse fra Inge-Mette. Alle deltagere vil inden arrangementet modtage praktiske oplysninger og dagens program.

Rigtig god fornøjelse.

Vil I med gennem tidsmaskinen tilbage til Stenstrup i 1820’erne?

Frilandsmuseets Landsbylaug invitere Frilandsmuseets Venner på besøg i huset fra Stenstrup på Fyn onsdag den 26. juni til en hyggelig aften med en masse aktiviteter.

Stenstruphuset er indrettet så alt det arbejde som var en almindelig del af livet i begyndelsen af 1800-tallet kan udføres i huset: Vi kan lave mad over åben ild, tage en lur i alkoven og spise eller spille kort ved langbordet – som ikke er så langt, da det er et lille hus! Vi kan holde fint selskab i øverstestuen eller sidde med håndarbejde omkring bordet. Vi kan bruge af afgrøderne i haven, pumpe vand op ad vandpumpen eller slappe af på bænken under bøgen.

Vi håber på godt vejr og inviterer jer til at være med til at karte uld, spinde på håndten, flække brænde og bage rugmelspandekager på ildstedet.

Arrangementet er gratis og der er plads til 15 deltagere. Arrangementet er både for voksne og børn (i følgeskab med voksne). Vi begynder kl 17 og regner med at være færdige kl 18.30.

Dato: Onsdag den 26. juni 2018 
Tid: Kl. 17.00 – 18.30
Max. 15 deltagere  
Pris: Gratis

Tilmelding: til gerda.b@teliamail.dk efter først-til-mølle princippet. Du har fået en plads hvis du modtager en bekræftelsesmail.

Vedr. Fysisk blad i 2019

I forlængelse af vort arbejde med omlægning af bladet, henledes opmærksomheden på, at bladet fra 2019 alene udkommer elektronisk, og kan hentes på hjemmesiden www.frilandsmuseetsvenner.dk.

Medlemmer, som ikke har mulighed for at læse bladet digitalt, tilbydes at hente en fotokopi af bladet hos:

Advodan Lyngby
Toftebæksvej 2, 1. sal
2800 Kgs. Lyngby